Landbrugsstyrelsen har udvalgt 20 landmænd, der skal være med til at udvikle præcisionslandbrug som en dyrkningsform, der på sigt kan give god miljøeffekt, mere fleksible miljøkrav til landmanden og penge på bundlinjen.
20 landmænd bliver pionerer inden for præcisionslandbrug og får som de første færre miljøkrav, fordi de bruger data og ny teknologi til at gøde efter. Landmændene skal nemlig være med til at udvikle og forme fremtidens miljøregulering og måde at drive landbrug på til gavn for miljøet og landmandens bundlinje.
"Vi er utrolig glade for den store interesse, som erhvervet har vist for denne nye måde at finde løsninger på. Det er banebrydende for os at invitere erhvervet helt ind i maskinrummet og hjælpe os med at udvikle fremtidens miljøregulering. Det er helt sikkert en arbejdsmetode, vi som styrelse vil arbejde meget mere ud fra i fremtiden," siger vicedirektør i Landbrugsstyrelsen Jacob Nielsen.
I alt har 47 landmænd søgt om at være med i Landbrugsstyrelsens pilotprojektordning. Styrelsen har udvalgt de 20 bedrifter ud fra kriterier, der var fastsat på forhånd.
Det drejer sig blandt andet om andelen af arealer med korn og raps, og om landmændene har ny teknologi til rådighed. Derudover har styrelsen også sigtet efter, at bedrifterne skal være spredt ud over hele landet.
Bedrifternes størrelse varierer fra 100 hektar til 2.000 hektar, og de beskæftiger sig med svine-, kvægproduktion samt planteavl.
Kasper Thing er en af de 20 landmænd, som deltager i pilotprojektordningen. Han bor i Klokkerholm i Nordjylland og har slagtesvin og 210 hektar med planteavl.
"Jeg vil gerne blive klogere på præcisionslandbrug¤i praksis og ser det som en mulighed for at få læring til egen bedrift og få en bedre bundlinje ved at optimere min markdrift. Samtidig er jeg glad for at få mulighed for at vise, hvad vi som landmænd kan bidrage med af miljømæssige virkemidler," siger Kasper Thing.
Nu skal de 20 præcisionspiloter i gang med at fastlægge kvælstofbehovet for hver enkelt mark og lægge en detaljeret gødningsplan. Den skal de bruge for at kunne udbringe den præcise mængde gødning, som afgrøderne har behov for:
Hverken mere eller mindre.
Det gavner miljøet, at markerne ikke får mere gødning, end afgrøderne kan optage, og landmanden skal ikke bruge penge på unødvendig gødning.
Pilotprojektordningen kører over en toårig periode, hvorefter Landbrugsstyrelsen vil evaluere på projektet og forhåbentlig kunne bruge erfaringerne i den målrettede regulering.
Efter en gennemgang af 29 bananplantager i Ecuador har 11 af disse mistet deres certificering til at påklistre sig med velkendt bæredygtighedsmærke, skriver Danwatch.
Ecuador har 168 bananplantager, der er certificeret af bæredygtighedsmærket Rainforest Alliance, men har nu fået¤ frataget certificeringen fra 11 ud af 29 blåstemplede bananplantager, som er blevet undersøgt.
Denne beslutning er kommet efter, at Danwatch i 2017 afslørede, at Rainforest Alliance tillader flere pesticider, som af ekspertkilder bliver betegnet som nogle af "de mest giftige."
"Rainforest Alliance skriver selv i en korrespondance med Danwatch, at de har hævet standarden, og derfor om at 11 plantager ikke længere lever op til kravene"!
Vicedirektør hos Forbrugerrådet Tænk, Vagn Jelsøe, er ikke overrasket over omfanget af dumpede plantager. Det tyder på, at kontrollen i en længere periode har været mangelfuld.
"Dét er naturligvis problematisk, for værdien af en certificering står og falder med, at vi kan have tillid til den," siger Vagn Jelsøe, og kalder Rainforest Alliance en certificering med: et meget begrænset indhold.
Siden 2014 har TV-kokken Jamie Oliver set sig nødsaget til at lukke en hel kæde, og sidste år måtte han lukke seks filialer i sin italienske kæde "Jamie's Italian". Men nu viser det sig, at det kun er begyndelsen. I år skal der lukkes flere restauranter, og nu skal den italienske kæde "Jamie's Italian"¤ mindskes yderligere fra 37 til 25 restauranter i Storbritannien.
Det kommer efter indgåelse af en insolvensaftale, der er indgået mellem Jamie Oliver Restaurant Group og de britiske kreditorer. Ifølge Business.dk har kæden en gæld på 71,5 mio. pund, knap 600 mio. kr.
Sidste år lukkede Jamie Olivers anden kæde "Jamie's Union Jack", og lige nu står også en tredje satsning for skud, steakhousekæden "Barbecoa", skriver Business.dk
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der biver produceret færre og færre æbler og pærer i Danmark. Arealet med æbler er faldet med 80 pct. på 40 år.
Arealet med æbler i Danmark er over de seneste 40 år reduceret med næsten 80 pct. og næsten tilsvarende er det gået med pærer.
Også antallet af bedrifter, der dykker de to frugter er faldet over årene. For 40 år siden var der fem gange flere frugtavlere, der dyrkede æbler og pærer end i dag!
Danmarks Statistik skriver i offentliggørelsen, at Danmarks æbleproduktion faldt i kølvandet på en stor politisk beslutning.
"I årene efter Danmarks tilslutning til EF 1. januar 1973 faldt æbleproduktionen med rundt regnet to tredjedele. Siden 1987 har produktionen derimod holdt sig ret stabilt på 25-30.000 tons. I 2016 var høsten af æbler 12 pct. større end i 2011, og for pærer 26 pct. større. De fine resultater skyldes gunstige vejrforhold i 2016 med regn i sommerens løb og en usædvanligt varm og solrig september," skriver Danmark Statistik.
I alt er arealet med æbler og pærer faldet med 5.200 hektar i perioden.
PRESSEN & POSTEN
22-02-2018 | Robotter udfører 100 mands arbejde! Lån & Spar Bank har kunnet firedoble antallet af kundemøder ved hjælp af robotter. Man har skabt en stor succes med robotter, der i dag udvikles af fire særlige udviklere. De fire medarbejdere har indtil nu udviklet robotter, som udfører et arbejde, som det efter sigende vil kræve 100 medarbejdere at udføre manuelt! (MEALS)
21-02-2018 | Ikea tilføjer vegetarhotdog til bistromenu. Den svenske møbelkæde Ikea har planer om at tilføje et vegetarisk alternativ til menuen rundt omkring i varehusene. Lige nu testes den i Malmö, før den skal lanceres i Europa skriver Fødevarewatch.
20-02-2018 | Det er dyrt at sige nej tak. I otte år oplevede chokoladeforretningen Oialla underskud. Men nu begynder direktør Rasmus Bo Bojesen at se, at sliddet begynder at betale sig. Kunder, som ikke har villet betale prisen for hans chokolade køber den nu i stigende omfang. MEALS)
19-02-2018 | Rekordvækst i danske restauranter. De danske restauranter har Samlet set øget omsætningen med 24 Procent på fire år, og det er til det højeste Niveau nogensinde. Tallene blev Offentliggjort på TV2/News mandag morgen¤I forbindelse med optakten til Uddelingen af Michelin-stjerner. (MEALS)
19-02-2018 | Danish Crown køber op. Danish Crowns polske datterselskab køber Gzella Meat Group, der er en kendt fødevareproducent i Polen. Danish Crown ønsker at styrke sin position i Polen. Mens datterselskabet Sokolow står stærkt i den sydlige og centrale del af Polen, er Gzella Meat Group en stærk spiller i det nordlige Polen. (MEALS)