Starbucks lukker butikker

Efter en anholdelsesepisode vil Starbucks undervise alle ansætte i at forhindre forskelsbehandling. Den amerikanske kaffekæde Starbucks vil holde alle sine amerikanske butikker lukket 29. maj og undervise de ansatte i at forhindre racemæssig forskelsbehandling. Mere end 8000 butikker lukkes i adskillige timer, mens kædens 175.000 medarbejdere modtager undervisning.

Det er blot et enkelt tiltag, som butikken har indført for at komme kritik i møde, efter at to sorte mænd blev anholdt i en af kaffekædens butikker, fordi de ville låne butikkens toilet. Episoden fandt sted på en Starbucks i Philadelphia i torsdags.

Her blev politiet tilkaldt af medarbejdere, efter at to mænd satte sig ved et bord i butikken uden at købe noget. Forinden var de to mænd blevet nægtet at bruge butikkens toilet, fordi de ikke have købt noget.

På videobilleder kan man se politiet tale roligt til de to mænd, mens de sidder ved bordet. Efter et par minuttet giver politiet mændene håndjern på og fører dem udenfor.

Kort efter ankommer en ejendomsudvikler til stedet og meddeler, at han kender de to anholdte mænd, og at de blot ventede på ham.

Men det får ikke politimændene til at løslade de to, der bliver anholdt for ikke at gøre som politiet siger og for ulovlig indtrængen. Anholdelsen har skabt en storm af kritik på de sociale medier, ligesom der har været flere demonstrationer foran Starbucks butikker.

Mandag stod en mindre skare af demonstranter ved butikken i Philadelphia og råbte slogans som: "En masse racisme, en masse lort, Starbucks kaffe er antisort". Starbucks administrerende direktør, Kevin Johnson, har taget kritikken alvorligt og engageret sig i at rette kaffekædens omdømme op. Mandag mødte han de to anholdte mænd, som sagen startede med, har virksomhedens talskvinde meddelt.

Han har også set optagelserne fra butikken og udtalt, at hændelsen er imod, hvad Starbucks står for.


Danish Crown er nu Kongelig Hofleverandør

Den danske slagterikoncern Danish Crown blev mandag udnævnt til Kongelig Hofleverandør af Hendes Majestæts Dronningen på hendes fødselsdag.

Udnævnelsen glæder naturligvis adm. direktør i Danish Crown, Jais Valeur og peger på, at det kan få stor betydning for andelskoncernens salg på eksportmarkeder.

"Der er ingen tvivl om, at den kongelige krone har stor betydning for os som koncern. Specielt når vi går ind på nye markeder. I Kina er det fx en stor fordel at have kongekronen i ryggen, og det afføder høj anerkendelse og respekt", siger Jais Valeur.

Danish Crown gør med udnævnelsen Tulip Food Company selskab, idet datterselskabet har været Kongelig Hofleverandør siden 1966.

 
Aldi ansætter erfaren chef

Discountkæden har fundet en ny chef, der blandt andet har en fortid i Coop. Den tyske discountkæde Aldi kæmper for at gøre forretningen i Danmark rentabel. I 2017 ansatte kæden den tidligere Lidl-chef Finn Tang som adm. direktør og iværksatte en omfattende revitaliseringsplan, der med millioninvesteringer skulle ændre indkøbsoplevelsen i butikkerne.

Nu har Aldi fået en ny ansvarlighedschef, og valget er faldet på 49-årige Katrine Milman, der i mere end 15 år har beskæftiget sig med CSR og kommer med erfaringer fra blandt andet Coop og Bestseller, oplyser Aldi i en pressemeddelelse.

Katrine Milman skal være med til at fremme fortællingen om Aldi og dermed skabe værdi til en forretning, der de seneste fem regnskabsår hver gang har givet underskud i den trecifrede millionklasse.

Aldis markedsandel lå i fjor - ifølge en vurdering fra Retail Institute - på beskedne 2,6 pct. Men kæden har præcis som sine konkurrenter ambitioner om at ekspandere. Gerne til over 200 butikker. Det fortalte adm. direktør Finn Tang til FødevareWatch i marts.

Skal det lykkes kræver det en noget højere markedsandel, og for en talentusiast som Finn Tang er det vigtigt at have en milepæl at stræbe efter - også selvom han ikke vil dele den med sin omverden.

"Vi sidder selvfølgelig og regner på, hvad vi skal opnå, men det er vi ikke klar til at melde ud. Det er et af de tal, vi gerne vil holde inden for egne fire vægge," sagde Finn Tang.


Bolander får ny periode

Danmarks største dagligvarekoncern besluttede sig igen for Bolander for de kommende tre år. Det stod klart, efter andelskoncernens 124 landsrådsmedlemmer lørdag eftermiddag afholdt valg på Severin Kursuscenter i Middelfart. Her stemte 62 medlemmer på den siddende formand, og da et medlem ikke var til stede ved afstemningen, var det nok til at vinde valget i første runde.

Dermed kan 49-årige Lasse Bolander fortsætte sit formandsskab¤ siden 2008, hvor han første gang blev valgt som bestyrelsesformand for Coop.

Erhvervsmanden Lars Fournais, der var opstillet af en gruppe selvstændige brugsforeninger, fik 39 stemmer, mens det siddende bestyrelsesmedlem i Coop, Mikkel Irminger Sarbo, høstede 22 stemmer. Den fjerde kandidat Christian Christensen fik ingen stemmer.

Som formand for den forbrugerejede virksomhed Coop står man i spidsen for over 1,7 millioner medlemmer, knap 1.200 butikker og mere end 40.000 ansatte.
 
 
PRESSEN & POSTEN
 
19-04-2018 | Eksport giver vækst i dansk ingrediensbranche. Den danske produktion af ingredienser til fødevareindustrien vokser betydeligt, og sidste år blev der i alt omsat for 36 mia. kr. i sektoren, hvoraf en stor del af fremgangen i de seneste år skyldes øget eksport.

19-04-2018 | Varde Laks leverede resultatrekord i 2017. Dét har i den grad gavnet fiskeforretningen Varde Laks, at efterspørgslen efter det røde fiskekød er vokset så markant, som tilfældet er! I 2017 løftede selskabet bundlinjen til nyt rekordniveau. (MEALS)

19-04-2018 | Ny direktør. Det bliver Per Bardrum, som fra 1. maj overtager direktørposten i Danske Svineproducenter. Han afløser den midlertidige Hans Aarestrup, direktør i Bæredygtigt Landbrug, som siden 2. marts har fungeret som konstitueret direktør for Danske Svineproducenter efter Nicolaj Nørgaards fratræden. Den nye direktør kommer fra en stilling som direktør i messe- og udstillingsvirksomheden Scanex A/S. Derudover har han besiddet direktørstillinger i Hatting KS 
og LRØ I/S. (MEALS)

 
18-04-2018 | Samsø Syltefabrik rammer flerårigt højdepunkt. Den traditionelle syltefabrik hæver sin bundlinje til det 
højeste niveau i adskillige år. (MEALS)

18-04-2018 | Australiens vineksport går forrygende. Australske vinhuse har det seneste år eksporteret mere vin, end de har gjort det på noget andet tidspunkt de sidste ti år. (MEALS)
 
17-04-2018O | Osten pakkes med robotter. Ullerslev Mejeri, der står bag ostemærker som Kong Hans, Stærke Ullerslev og Snehvide, blev etableret tilbage i 1939 med Danablu og Danbo. Processen med forsegling af ostene er nu designet af Egatec Packaging og vil kunne gøre ostepakningen mere effektiv og fleksibel. Man er netop ved at lægge sidste hånd på systemet, før det skal implementeres på mejeriet. (MEALS)

17-04-2018 | Tönnies sætter endnu mere kraft ind på omsætningsvæksten. Den tyske Danish Crown konkurrent voksede igen sidste år. Det gælder antallet af slagtninger af både svin og kreaturer. (MEALS)
 
16-04-2018 | Regeringen afsætter milliard til økologi. Regeringen og Dansk folkeparti har vedtaget en vækstplan, der vil øge støtten til landmænd, der omlægger til økologisk drift, med 373 millioner i forhold til planlagt. Regeringen viser igen, at den formår at få sine planer bragt til udførelse. (MEALS)

16-04-2018 | KRØLLE-BØLLE relanceres på Bornholm. Ekkodalshuset åbner som det første deciderede Krølle-Bølle ishus, og flere er på vej over hele Bornholm, oplyser Jacob Stokkebye, der ejer Butler's Choice og har rettighederne til Krølle-Bølle navnet. Den bornholmske troldeunge Krølle-Bølle har lagt navn til en del gennem tiden, og mange især ældre forbinder Krølle-Bølle med sommer på solskinsøen og et besøg i ishuset. Isen blev relanceret i juni 2017 som økologisk is af Butler's Choice. Den er lavet af frisk dansk jerseymælk og jerseyfløde på det lille familieejede ismejeri Skee is på Sjælland, da det ikke har været muligt at producere den på Bornholm. Vi har i vores fem år som ejere af Ekkodalshuset dagligt oplevet gæster, som efterspørger Krølle-Bølle isen. Derfor var det naturligt at blive¤solskinøens første Krølle-Bølle ishus og dermed bidrage til at genoplive historien, siger ejeren af Ekkodalshuset Christian Froberg Dahl. (MEALS)
 
 

 

 
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?