Nu klapper fælden
Et enigt Folketing har netop vedtaget en lovændring, som strammer kursen overfor fx restauranter og kiosker, som igen og igen overtræder fødevarereglerne.
I går vedtog samtlige partier i Folketinget en lovændring, som gør det muligt for Fødevarestyrelsen at sætte ekstra hårdt ind overfor en hård kerne af fødevarevirksomheder, der er uimodtagelige over for råd, vejledning og sanktioner.
Der findes desværre et mindre antal virksomheder, som er blottet for sund fornuft, når det gælder fødevaresikkerhed. Jeg er tilfreds med, at de brodne kar, som bliver ved med at overtræde reglerne, nu kan blive mødt med endnu hårdere virkemidler, så vi kan få dem stoppet, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Udover muligheden for at sætte en virksomhed i karantæne i en periode på op til seks måneder, hvor virksomheden ikke må drive sin forretning, bliver bødestørrelserne over for denne særlige målgruppe forhøjet.
En virksomhed, der i dag fx ville få en bøde på 10.000 kroner for mangelfuld rengøring, kan fremover få en bøde på 20.000 kroner.
Et tredje tiltag er en ny mulighed for at pålægge tvangsbøder, som er daglige bøder, der pålægges hver dag, en virksomhed ikke følger Fødevarestyrelsens påbud eller forbud.
Langt de fleste fødevarevirksomheder lever op til reglerne og har styr på tingene. Den skærpede kurs er målrettet de få, som sætter forbrugernes sikkerhed over styr, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Det er ikke kun en virksomhed, som i yderste konsekvens kan få karantæne.¤ Den ansvarlige for virksomheden kan også forbydes at drive fødevarevirksomhed helt eller delvist i en periode.
Med vedtagelsen af lovændringen kan Fødevarestyrelsen begynde at gøre brug af de nye muligheder fra den. 1. juli 2018.
Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Jonatan Lykke-Olesen, Miljø- og Fødevareministeriet,
tlf.: 9359 7082, e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Fødevarestyrelsens pressevagt, tlf.: 2284 4834
Et enigt Folketing har netop vedtaget en lovændring, som strammer kursen overfor fx restauranter og kiosker, som igen og igen overtræder fødevarereglerne.
I går vedtog samtlige partier i Folketinget en lovændring, som gør det muligt for Fødevarestyrelsen at sætte ekstra hårdt ind overfor en hård kerne af fødevarevirksomheder, der er uimodtagelige over for råd, vejledning og sanktioner.
Der findes desværre et mindre antal virksomheder, som er blottet for sund fornuft, når det gælder fødevaresikkerhed. Jeg er tilfreds med, at de brodne kar, som bliver ved med at overtræde reglerne, nu kan blive mødt med endnu hårdere virkemidler, så vi kan få dem stoppet, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen.
Udover muligheden for at sætte en virksomhed i karantæne i en periode på op til seks måneder, hvor virksomheden ikke må drive sin forretning, bliver bødestørrelserne over for denne særlige målgruppe forhøjet.
En virksomhed, der i dag fx ville få en bøde på 10.000 kroner for mangelfuld rengøring, kan fremover få en bøde på 20.000 kroner.
Et tredje tiltag er en ny mulighed for at pålægge tvangsbøder, som er daglige bøder, der pålægges hver dag, en virksomhed ikke følger Fødevarestyrelsens påbud eller forbud.
Langt de fleste fødevarevirksomheder lever op til reglerne og har styr på tingene. Den skærpede kurs er målrettet de få, som sætter forbrugernes sikkerhed over styr, siger Jakob Ellemann-Jensen.
Det er ikke kun en virksomhed, som i yderste konsekvens kan få karantæne.¤ Den ansvarlige for virksomheden kan også forbydes at drive fødevarevirksomhed helt eller delvist i en periode.
Med vedtagelsen af lovændringen kan Fødevarestyrelsen begynde at gøre brug af de nye muligheder fra den. 1. juli 2018.
Yderligere oplysninger:
Pressesekretær Jonatan Lykke-Olesen, Miljø- og Fødevareministeriet,
tlf.: 9359 7082, e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Fødevarestyrelsens pressevagt, tlf.: 2284 4834
Dagrofa er fortsat i rødt
Med en meddelelse om, at 2017 gik¤bedre med¤nedlukningen af KIWI end forudsat, og MENY og SPAR viser goder takter og tager markedsandele præsenterede Dagrofa sit regnskab for 2017, som viser, at man har har røde tal på bundlinjen og hvor indtjeningen i Foodservice Danmark fortsat ikke er tilfredstillende.
Vi glæder os dog over fremgangen for MENY og SPAR, men samlet set, og navnlig i FoodService Danmark, er resultatet stadig ikke tilfredsstillende, udtaler Jesper Lok, bestyrelsesformand og fungerende koncernchef i Dagrofa.
Nye koncepter er dog på vej, fx at MENY- og SPAR-kæderne begge havde et godt 2017, hvor de tog markedsandele i et konkurrencepræget dagligvaremarked. MENY-kæden åbnede 5 nye butikker og modtog, i tråd med kædens ambition om at være Danmarks foretrukne fødevaremarked, flere prestigefyldte fødevarepriser. Herudover lancerede kæden en række nye koncepter inden for convenience og shop-in-shop-løsninger, begge områder med god vækst. SPAR-kæden åbnede i løbet af året 24 nye butikker og introducerede en række tiltag, som skal gøre det nemmere for kunderne at handle i lokalområderne. Året gav også en pæn samlet fremgang for koncernens Private Label brands, navnligt for fødevaremærket Gestus, som har over 700 varer i sortimentet, og for Grøn Balance.
Omsætningen i Dagrofa Logistik var som ventet påvirket af KIWI nedlukningen, men i årets løb sikredes nye strategiske samarbejder i ind- og udland. På trods af omsætningsfremgang i FoodService Danmark var indtjeningen ikke tilfredsstillende i 2017. Dette skyldes primært øgede omkostninger og kompleksitet i logistik- og baglandsfunktioner, drevet af en stor nettotilgang af især mindre kunder, samt øgede omkostninger i forbindelse med flytning af terminal og hovedkvarter til Ishøj.
Den øgede konkurrence på dagligvare- og foodservicemarkedet forventes at fortsætte de kommende år.
Med en meddelelse om, at 2017 gik¤bedre med¤nedlukningen af KIWI end forudsat, og MENY og SPAR viser goder takter og tager markedsandele præsenterede Dagrofa sit regnskab for 2017, som viser, at man har har røde tal på bundlinjen og hvor indtjeningen i Foodservice Danmark fortsat ikke er tilfredstillende.
Vi glæder os dog over fremgangen for MENY og SPAR, men samlet set, og navnlig i FoodService Danmark, er resultatet stadig ikke tilfredsstillende, udtaler Jesper Lok, bestyrelsesformand og fungerende koncernchef i Dagrofa.
Nye koncepter er dog på vej, fx at MENY- og SPAR-kæderne begge havde et godt 2017, hvor de tog markedsandele i et konkurrencepræget dagligvaremarked. MENY-kæden åbnede 5 nye butikker og modtog, i tråd med kædens ambition om at være Danmarks foretrukne fødevaremarked, flere prestigefyldte fødevarepriser. Herudover lancerede kæden en række nye koncepter inden for convenience og shop-in-shop-løsninger, begge områder med god vækst. SPAR-kæden åbnede i løbet af året 24 nye butikker og introducerede en række tiltag, som skal gøre det nemmere for kunderne at handle i lokalområderne. Året gav også en pæn samlet fremgang for koncernens Private Label brands, navnligt for fødevaremærket Gestus, som har over 700 varer i sortimentet, og for Grøn Balance.
Omsætningen i Dagrofa Logistik var som ventet påvirket af KIWI nedlukningen, men i årets løb sikredes nye strategiske samarbejder i ind- og udland. På trods af omsætningsfremgang i FoodService Danmark var indtjeningen ikke tilfredsstillende i 2017. Dette skyldes primært øgede omkostninger og kompleksitet i logistik- og baglandsfunktioner, drevet af en stor nettotilgang af især mindre kunder, samt øgede omkostninger i forbindelse med flytning af terminal og hovedkvarter til Ishøj.
Den øgede konkurrence på dagligvare- og foodservicemarkedet forventes at fortsætte de kommende år.
Tal for illegale ansatte er misvisende
TV2 kunne søndag fortælle, at 540 virksomheder i 2017 blev sigtet for at have illegale ansatte. Året før var det 324, og alene i de første tre måneder af 2018 er antallet 207, men søndag morgen var HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard, i studiet på TV2/News for at kommentere på den kedelige udvikling.
Her tog hun skarpt afstand fra bevidst brug af illegal arbejdskraft og støttede en skærpet kontrol. Men hun advarede imod at skære alle virksomheder over én kam og gjorde opmærksom på, at statistikken er misvisende.
"Der er meget stor forskel på disse sager. Blandt sagerne er der mange, hvor medarbejderen har arbejdstilladelse, og hvor der bliver betalt skat og feriepenge, men hvor loven bliver overtrådt, uden at arbejdsgiveren er klar over det", sagde hun til TV2/News.
Hun nævnte som eksempel en arbejdsgiver, som har ansat en udenlandsk studerende. Hvis den studerende skifter studie eller holder op med at studere, vil arbejdstilladelsen typisk bortfalde. Men dette kan arbejdsgiveren kun vide, hvis de studerende oplyser om det. Tilsvarende er arbejdsgiveren prisgivet, hvis den studerende udover de tilladte 20 timer hos den ene arbejdsgiver tager et andet job hos en anden uden at oplyse om det.
"Her er det, vi har sagt til politikerne, at der er behov for at lave en samkøring af registrene, så virksomhederne kan få besked, hvis en arbejdstilladelse måtte bortfalde", sagde Katia K. Østergaard.
Hun oplyste, at der på listen over arbejdspladser, der har brudt loven, findes topprofessionelle virksomheder, universiteter, kirker og konservatorier.
Efter pres fra HORESTA har et flertal i Folketinget tidligere stillet nye regler i udsigt, så arbejdsgiveren får besked, hvis en arbejdstilladelse bortfalder.
TV2 kunne søndag fortælle, at 540 virksomheder i 2017 blev sigtet for at have illegale ansatte. Året før var det 324, og alene i de første tre måneder af 2018 er antallet 207, men søndag morgen var HORESTAs adm. direktør, Katia K. Østergaard, i studiet på TV2/News for at kommentere på den kedelige udvikling.
Her tog hun skarpt afstand fra bevidst brug af illegal arbejdskraft og støttede en skærpet kontrol. Men hun advarede imod at skære alle virksomheder over én kam og gjorde opmærksom på, at statistikken er misvisende.
"Der er meget stor forskel på disse sager. Blandt sagerne er der mange, hvor medarbejderen har arbejdstilladelse, og hvor der bliver betalt skat og feriepenge, men hvor loven bliver overtrådt, uden at arbejdsgiveren er klar over det", sagde hun til TV2/News.
Hun nævnte som eksempel en arbejdsgiver, som har ansat en udenlandsk studerende. Hvis den studerende skifter studie eller holder op med at studere, vil arbejdstilladelsen typisk bortfalde. Men dette kan arbejdsgiveren kun vide, hvis de studerende oplyser om det. Tilsvarende er arbejdsgiveren prisgivet, hvis den studerende udover de tilladte 20 timer hos den ene arbejdsgiver tager et andet job hos en anden uden at oplyse om det.
"Her er det, vi har sagt til politikerne, at der er behov for at lave en samkøring af registrene, så virksomhederne kan få besked, hvis en arbejdstilladelse måtte bortfalde", sagde Katia K. Østergaard.
Hun oplyste, at der på listen over arbejdspladser, der har brudt loven, findes topprofessionelle virksomheder, universiteter, kirker og konservatorier.
Efter pres fra HORESTA har et flertal i Folketinget tidligere stillet nye regler i udsigt, så arbejdsgiveren får besked, hvis en arbejdstilladelse bortfalder.
PRESSEN & POSTEN
09-05-2018 | Tenax Sild køber Launis sildeforretning. Familierne bag to af Danmarks traditionsrige fiskevirksomheder indgår en byttehandel, hvor der bliver udvekslet aktiviteter og ejerandele. Tenax Sild og Launis indgår partnerskab. Ålbæk-virksomheden Launis overtager 20 pct. af Tenax Sild fra Nyborg, mens Tenax Sild til gengæld med virkning fra 1. maj har overtaget aktiviteterne sild, fiskefrikadeller, kaviar og paté fra Launis. Samtidig fortsætter Launis med aktiviteterne rejer og røgvarer. Sammenlægningen betyder, at de to enheder fremadrettet vil være Danmarks absolut største virksomhed inden for for sildeforædling og fiskefrikadeller. (MEALS)
09-05-2018 | Mammen Mejeriernes bundlinje dykker. De høje råvarepriser og indkøringen af et nyt mejeri tynger Mammen Mejeriernes resultat for 2017. Omsætningen stiger dog, og derfor er ejer & direktør, Lars Staunsbæk, fuld af fortrøstning i forhold til ny vækst i år. (MEALS)
09-05-2018 | Mammen Mejeriernes bundlinje dykker. De høje råvarepriser og indkøringen af et nyt mejeri tynger Mammen Mejeriernes resultat for 2017. Omsætningen stiger dog, og derfor er ejer & direktør, Lars Staunsbæk, fuld af fortrøstning i forhold til ny vækst i år. (MEALS)
08-05-2018 | Investeringsfond risikerer kollaps. Arving til grænsebutikskæden Fleggaard, Peter Boris Fleggaard, er som bekendt med i investeringsfonden Mayday Invest, som kan nærme sig et sammenbrud efter juridiske slagsmål og milliontab. (MEALS)
08-05-2018 | Sainsburys dropper halvering af madspild. Et projekt til 85 mio. kr. om at mindske madspil bliver nu skrinlagt af Storbritanniens næststørste supermarked. Årsagen er, at kundernes prioriteter har ændret sig, mener Sainsburys. (MEALS)
08-05-2018 | Sainsburys dropper halvering af madspild. Et projekt til 85 mio. kr. om at mindske madspil bliver nu skrinlagt af Storbritanniens næststørste supermarked. Årsagen er, at kundernes prioriteter har ændret sig, mener Sainsburys. (MEALS)
07-05-2018 | Scandic Foods tilbagekalder honning. Et større parti honning af mærket Svansø fra fødevareselskabet Scandic Foods må tilbagekaldes, da der er risiko for små metalstykker i produktet, oplyser Fødevarestyrelsen. (MEALS)
07-05-2018 | Gulerødder tager førertrøjen og overhaler mælk som forbrugernes øko-favorit! Salget af øko-varer i de danske butikker fortsætter opad. Frugt og grønt overhaler nu mejerivarer! (MEALS)
