Travlhed hos Mejerigaarden
Der er fuld fart på Mejerigaardens fabrik i Thisted, efter nye aftaler er kommet i hus. Mejerigaarden, der ejer Hjem Is, har travlt som aldrig før denne maj!
Selskabet kører for første gang med tre-holds skift hele ugen, og det skyldes ifølge den kommercielle direktør hos Mejerigaarden, Christian Brink, at de er lykkedes med at lande nogle nye aftaler.
"Vi har tilkæmpet os nye aftaler med Q8-kæden, Lalandia, Normal og Svend Michelsens chokoladebutikker på Sjælland," fortæller han og tilføjer, at Mejerigaarden i forvejen er bredt repræsenteret i dagligvarehandlen.
Mejerigaarden overtog Hjem Is sidste år og hjemtog hele produktionen til fabrikken i Thisted, og det til den travle maj.
Netop overtagelsen af Hjem Is gav dog hovedpine for Mejerigaarden, der i det seneste regnskab for 2017 leverede et underskud på minus 6,5 mio. kr. mod et rekordoverskud på 22,7 mio. kr. i 2016. Også bruttofortjenesten dalede. Fra 124,1 mio. kr. i 2016 til 105,3 mio. kr. sidste år.
Det var der dog klare grunde til, forklarede Christian Brink:
"Hjem-Is giver et underskud pga. omkostninger i forbindelse med overtagelsen. Samtidig påvirkede det dårlige vejr alle dele af forretningen, mens økologiske- og mejeriråvarer steg voldsomt i pris, hvorimod palmeolie, kokosolie og syntetisk vanilje ikke steg tilsvarende. Den underliggende drift i Premier Is er dog sund og i god stand," sagde han og tilføjede, at Premier Is af taktiske årsager valgte ikke at sende prisstigningerne i råvarerne videre til kunderne.
Der er fuld fart på Mejerigaardens fabrik i Thisted, efter nye aftaler er kommet i hus. Mejerigaarden, der ejer Hjem Is, har travlt som aldrig før denne maj!
Selskabet kører for første gang med tre-holds skift hele ugen, og det skyldes ifølge den kommercielle direktør hos Mejerigaarden, Christian Brink, at de er lykkedes med at lande nogle nye aftaler.
"Vi har tilkæmpet os nye aftaler med Q8-kæden, Lalandia, Normal og Svend Michelsens chokoladebutikker på Sjælland," fortæller han og tilføjer, at Mejerigaarden i forvejen er bredt repræsenteret i dagligvarehandlen.
Mejerigaarden overtog Hjem Is sidste år og hjemtog hele produktionen til fabrikken i Thisted, og det til den travle maj.
Netop overtagelsen af Hjem Is gav dog hovedpine for Mejerigaarden, der i det seneste regnskab for 2017 leverede et underskud på minus 6,5 mio. kr. mod et rekordoverskud på 22,7 mio. kr. i 2016. Også bruttofortjenesten dalede. Fra 124,1 mio. kr. i 2016 til 105,3 mio. kr. sidste år.
Det var der dog klare grunde til, forklarede Christian Brink:
"Hjem-Is giver et underskud pga. omkostninger i forbindelse med overtagelsen. Samtidig påvirkede det dårlige vejr alle dele af forretningen, mens økologiske- og mejeriråvarer steg voldsomt i pris, hvorimod palmeolie, kokosolie og syntetisk vanilje ikke steg tilsvarende. Den underliggende drift i Premier Is er dog sund og i god stand," sagde han og tilføjede, at Premier Is af taktiske årsager valgte ikke at sende prisstigningerne i råvarerne videre til kunderne.
Coops store plastik- og emballageplan
Coop vil forsøge at kapre kunder ved at nedbringe brugen af plastik i emballager. Ligeledes vil man indføre, at mere emballage skal komme fra genanvendte eller fornybare materialer.
I 2025 - altså om syv år - vil Coop reducere sit forbrug af konventionel plastik i emballage og engangsprodukter med 25 procent, og dét skal fx ske ved at udfase engangsprodukter af plastik og omstille til genanvendelige- og biobaserede materialer, mens unødvendig plastikemballage helt skal ophøre.
Emballage har en stor miljøpåvirkning, og vi i Coop kan faktisk gøre en stor forskel ved at vores emballage bliver endnu mere genanvendelig og miljørigtig, fortæller ansvarlighedsdirektør i Coop Signe Free.
Coops ambition er, at udskifte emballagen på omkring 4000 produkte
Coop vil forsøge at kapre kunder ved at nedbringe brugen af plastik i emballager. Ligeledes vil man indføre, at mere emballage skal komme fra genanvendte eller fornybare materialer.
I 2025 - altså om syv år - vil Coop reducere sit forbrug af konventionel plastik i emballage og engangsprodukter med 25 procent, og dét skal fx ske ved at udfase engangsprodukter af plastik og omstille til genanvendelige- og biobaserede materialer, mens unødvendig plastikemballage helt skal ophøre.
Emballage har en stor miljøpåvirkning, og vi i Coop kan faktisk gøre en stor forskel ved at vores emballage bliver endnu mere genanvendelig og miljørigtig, fortæller ansvarlighedsdirektør i Coop Signe Free.
Coops ambition er, at udskifte emballagen på omkring 4000 produkte
Undervægt er farligere end fedme
I disse år er der stor fokus på danskernes fedme, ikke mindst fordi danskerne efter sigende er nogle af de fedeste i verden. Det er en farlig placering, da fedme forårsager mange alvorlige sygdomme ofte med tidlig død til følge. Men endnu farligere er undervægt, som endnu hurtigere end fedme giver et meget dårligt liv.
Ganske vist er udpræget undervægt noget, der mest forekommer hos ældre og gamle, og da denne aldersklasse sædvanligvis ikke har samme status i samfundet som de unge og yngre, hører man ikke nær så meget om dette.
Det er en uacceptabel fejl, for uanset om pilen på vægten viser for højt eller for lavt, så er vægtproblemer en stor årsag til sygdomme og tidlig død.
På fx røg og druk har samfundet i stor måske uundværlig fortjeneste i kraft af afgifter, og ikke mindst når rygere og alkoholikere skal behandles på sygehus eller kommer på plejehjem, så er det ofte kun kortvarigt - de dør…
Både overvægt og undervægt skyldes i de fleste tilfælde en forkert kostindtagelse. Undervægt rammer meget ofte personer, som kostmæssigt er i andres varetægt fx mennesker som ligger på sygehus eller er på¤plejehjem.
Kostforplejningen vil naturligvis afhænge af institutionens karakter og den persongruppe der er tale om at forpleje, men fælles for de fleste institutioner vil det være, at de forplejede som regel er tvangsindlagte til institutionskost. Dette pålægger institutionen et betydeligt ansvar for at opfylde alle rimelige krav til kosten i ernæringsmæssig og kulinarisk henseende. Om sygehuskosten kan man generelt slå fast, at den er et meget vigtigt led i behandlingen af syge.
Kostens medicinsk/ernæringsmæssige opgave er at tilvejebringe de bedst mulige ernæringsbetingelser for patienternes helbredelse og dermed bidrage til at forkorte sygdommen, og til at patienterne hurtigere genvinder kræfterne. Dette formål kan kosten tjene ved at tilføre patienten de forskellige næringsstoffer i de mængder, som kræves for at understøtte organismens forsvarskræfter og modvirke svækkelse af almentilstanden.
Ved mange sygdomstilstande skal man være opmærksom på, at der er øget proteinomsætning og cellenedbrydning, hvilket medfører et øget behov for protein, vitaminer og mineralstoffer. Også energibehovet vil i sådanne tilfælde være forøget, men ofte svært at honorere på grund af samtidig appetitnedsættelse. Kosten bør derfor have et højt indhold af de essentielle næringsstoffer i forhold til energiindholdet.
Dette krav understreges yderligere af det forhold, at mange patienter spiser betydelige mængder kioskvarer som fx chokolade og andet slik, wienerbrød, småkager m.m. Det er for en stor del tomme kalorier, som tager pladsen op for mere værdifuld føde og derfor reducerer tilførslen af essentielle næringsstoffer.
Fortæringen af kioskvarer vil let få et særligt stort omfang, hvis der i kulinarisk henseende ikke serveres noget for patienterne mellem kl. 17 og næste dags morgen.
For at der ikke skal blive en så lang pause, bør der på sygehuset altid være en lettere servering om aftenen. Men selv om man kunne opstille den ideelle kostplan og give køkkenet midler til at fremstille den foreskrevne mad, så er det ikke tilstrækkeligt til at sikre, at den enkelte patient får den optimale ernæring. Lige så vigtig er de opgaver, som påhviler det personale på afdelingen, som står for madens uddeling og skal tage vare på de individuelle problemer i forbindelse med patienternes forplejning. Nogle patienter, og flere end man forestiller sig, kan også have ændret smagsoplevelser.
Det er afdelingerne, som har ansvaret for, at kostrekvisitionerne er korrekte, og i sidste instans også for, at patienterne får den rigtige kost. Det kan derfor være nødvendigt med en særlig indsats for at sikre sig, at patienterne får nok at spise og specielt nok at spise af den særlig værdifulde del af maden. Dertil kommer, og det er også meget vigtigt, at man sørger for, at patienterne får de bedst egnede drikkevarer.
Særlig opmærksomhed fra plejepersonalets side kræver de forskellige mellemmåltider og eventuelt andre supplementer, der kan spille en meget stor rolle i det samlede kostprogram. Dette gælder ikke mindst de drikke, der indtages til og mellem måltiderne. De kan spille en væsentlig rolle for patienternes energi- og protein-forsyning specielt hos sløje patienter med dårlig appetit. Når der udvises omhu på dette område, vil det i praksis ofte vise sig, at cirka halvdelen af energi- og proteintilførslen leveres af drikkevarerne.
- Kostplanen på sygehuset fraviger ikke i særlig grad, hvad der også bør gælde for plejehjem og i ret stor udstrækning for hjemmeboende ældre.
Bliver syge- og ældregrupper udpræget undervægtige, får de et dårligt liv og dør for tidligt.
I disse år er der stor fokus på danskernes fedme, ikke mindst fordi danskerne efter sigende er nogle af de fedeste i verden. Det er en farlig placering, da fedme forårsager mange alvorlige sygdomme ofte med tidlig død til følge. Men endnu farligere er undervægt, som endnu hurtigere end fedme giver et meget dårligt liv.
Ganske vist er udpræget undervægt noget, der mest forekommer hos ældre og gamle, og da denne aldersklasse sædvanligvis ikke har samme status i samfundet som de unge og yngre, hører man ikke nær så meget om dette.
Det er en uacceptabel fejl, for uanset om pilen på vægten viser for højt eller for lavt, så er vægtproblemer en stor årsag til sygdomme og tidlig død.
På fx røg og druk har samfundet i stor måske uundværlig fortjeneste i kraft af afgifter, og ikke mindst når rygere og alkoholikere skal behandles på sygehus eller kommer på plejehjem, så er det ofte kun kortvarigt - de dør…
Både overvægt og undervægt skyldes i de fleste tilfælde en forkert kostindtagelse. Undervægt rammer meget ofte personer, som kostmæssigt er i andres varetægt fx mennesker som ligger på sygehus eller er på¤plejehjem.
Kostforplejningen vil naturligvis afhænge af institutionens karakter og den persongruppe der er tale om at forpleje, men fælles for de fleste institutioner vil det være, at de forplejede som regel er tvangsindlagte til institutionskost. Dette pålægger institutionen et betydeligt ansvar for at opfylde alle rimelige krav til kosten i ernæringsmæssig og kulinarisk henseende. Om sygehuskosten kan man generelt slå fast, at den er et meget vigtigt led i behandlingen af syge.
Kostens medicinsk/ernæringsmæssige opgave er at tilvejebringe de bedst mulige ernæringsbetingelser for patienternes helbredelse og dermed bidrage til at forkorte sygdommen, og til at patienterne hurtigere genvinder kræfterne. Dette formål kan kosten tjene ved at tilføre patienten de forskellige næringsstoffer i de mængder, som kræves for at understøtte organismens forsvarskræfter og modvirke svækkelse af almentilstanden.
Ved mange sygdomstilstande skal man være opmærksom på, at der er øget proteinomsætning og cellenedbrydning, hvilket medfører et øget behov for protein, vitaminer og mineralstoffer. Også energibehovet vil i sådanne tilfælde være forøget, men ofte svært at honorere på grund af samtidig appetitnedsættelse. Kosten bør derfor have et højt indhold af de essentielle næringsstoffer i forhold til energiindholdet.
Dette krav understreges yderligere af det forhold, at mange patienter spiser betydelige mængder kioskvarer som fx chokolade og andet slik, wienerbrød, småkager m.m. Det er for en stor del tomme kalorier, som tager pladsen op for mere værdifuld føde og derfor reducerer tilførslen af essentielle næringsstoffer.
Fortæringen af kioskvarer vil let få et særligt stort omfang, hvis der i kulinarisk henseende ikke serveres noget for patienterne mellem kl. 17 og næste dags morgen.
For at der ikke skal blive en så lang pause, bør der på sygehuset altid være en lettere servering om aftenen. Men selv om man kunne opstille den ideelle kostplan og give køkkenet midler til at fremstille den foreskrevne mad, så er det ikke tilstrækkeligt til at sikre, at den enkelte patient får den optimale ernæring. Lige så vigtig er de opgaver, som påhviler det personale på afdelingen, som står for madens uddeling og skal tage vare på de individuelle problemer i forbindelse med patienternes forplejning. Nogle patienter, og flere end man forestiller sig, kan også have ændret smagsoplevelser.
Det er afdelingerne, som har ansvaret for, at kostrekvisitionerne er korrekte, og i sidste instans også for, at patienterne får den rigtige kost. Det kan derfor være nødvendigt med en særlig indsats for at sikre sig, at patienterne får nok at spise og specielt nok at spise af den særlig værdifulde del af maden. Dertil kommer, og det er også meget vigtigt, at man sørger for, at patienterne får de bedst egnede drikkevarer.
Særlig opmærksomhed fra plejepersonalets side kræver de forskellige mellemmåltider og eventuelt andre supplementer, der kan spille en meget stor rolle i det samlede kostprogram. Dette gælder ikke mindst de drikke, der indtages til og mellem måltiderne. De kan spille en væsentlig rolle for patienternes energi- og protein-forsyning specielt hos sløje patienter med dårlig appetit. Når der udvises omhu på dette område, vil det i praksis ofte vise sig, at cirka halvdelen af energi- og proteintilførslen leveres af drikkevarerne.
- Kostplanen på sygehuset fraviger ikke i særlig grad, hvad der også bør gælde for plejehjem og i ret stor udstrækning for hjemmeboende ældre.
Bliver syge- og ældregrupper udpræget undervægtige, får de et dårligt liv og dør for tidligt.
PRESSEN & POSTEN
30-05-2018 | Eriksen og Wozniackis firma i salgsproblemer, på grund af at de har brug for nye penge. Ambitiøse State Drinks har trods en massiv markedsføring ikke solgt som forventet. Underskuddet er femdoblet, og selskabet har brug for ny kapital! (MEALS)
30-05-2018 | Isbrødre investerer i vaniljeplantage i Uganda efter sløjt regnskab. Bedre kontrol over værdikæden skal hjælpe Hansen Is mod ny vækst efter minusresultat i 2017. (MEALS)
30-05-2018 | Isbrødre investerer i vaniljeplantage i Uganda efter sløjt regnskab. Bedre kontrol over værdikæden skal hjælpe Hansen Is mod ny vækst efter minusresultat i 2017. (MEALS)
29-05-2018 | DCH International nærmest skovler penge ind på produktion af grise i Rumænien! Man er derfor inde i en udvidelse på 50 procent! De danske landmænd, der ejer selskabet, og har udsigt til en regulær jackpot, hvis de aktuelle forhandlinger med kapitalfonden Polaris falder på plads. (MEALS)
29-05-2018 | Klar skillelinje. Danske håndværksbagere fik et ordentligt tilbageslag af detailkædernes bake-off, men det er heldigvis ved at vende nu, siger adm. direktør for salgsorganisationen Bäko Danmark. Han ser kæden Lagkagehuset som et pragteksempel på, hvordan forretning, bageri og forandring kan forenes. (MEALS)
29-05-2018 | Klar skillelinje. Danske håndværksbagere fik et ordentligt tilbageslag af detailkædernes bake-off, men det er heldigvis ved at vende nu, siger adm. direktør for salgsorganisationen Bäko Danmark. Han ser kæden Lagkagehuset som et pragteksempel på, hvordan forretning, bageri og forandring kan forenes. (MEALS)
28-05-2018 | Lars Rebiens er på vej til den højeste tinde i Novo-hierarkiet. Han bliver nu formand for de øverste led i hierarkiet: Novo Nordisk Fonden og Novo Holdings. (MEALS)
28-05-2018 | Svinekød er livsnødvendig. Mange danskere opfatter svinekød som fedt kød, men det gælder ikke mere for en lang række kødstykker. Jo mere magert kødet er, jo mere nænsomt skal det tilberedes. Magert kød bør ikke steges ved for hård varme, og det er vigtigt, at det ikke steger for længe. Kødets protein har høj biologisk værdi dvs, at det indeholder alle de aminosyrer, som er livsnødvendige for mennesket. Svinekød bidrager især til kosten med protein, fedt, B-vitaminer, jern, zink og selen. Svinekød er derfor livsnødvendig. (MEALS)
28-05-2018 | Svinekød er livsnødvendig. Mange danskere opfatter svinekød som fedt kød, men det gælder ikke mere for en lang række kødstykker. Jo mere magert kødet er, jo mere nænsomt skal det tilberedes. Magert kød bør ikke steges ved for hård varme, og det er vigtigt, at det ikke steger for længe. Kødets protein har høj biologisk værdi dvs, at det indeholder alle de aminosyrer, som er livsnødvendige for mennesket. Svinekød bidrager især til kosten med protein, fedt, B-vitaminer, jern, zink og selen. Svinekød er derfor livsnødvendig. (MEALS)
