Beskeden men dog vækst i 2018

Hvordan ser landets hoteller og restauranter på 2018? Det har de svaret på i en ny HORESTA-analyse. 75 procent af hotellerne og restauranterne tror på:
- at de i 2018 vil byde velkommen til flere gæster end i 2017.
- 78 procent forudser et øget forbrug pr. gæst.

Der er heldigvis fortsat optimisme at spore blandt virksomhederne i hotel- og restauranterhvervet. I branchen forventer de fleste dog kun¤en vækst på mellem 1 og 5 procent.

Branchen har haft højere vækstrater de senere år, men det lader nu til, at man i 2018 kun¤ligger lidt over året før.

Forventningerne til 2018 skal ses ud fra, at 65 pct. af erhvervets virksomheder havde vækst i omsætningen i 2017. Væksten var primært drevet af den private efterspørgsel. Næsten halvdelen af branchens virksomheder oplevede omsætningsvækst fra dette segment, mens kun omkring hver tiende havde faldende efterspørgsel fra det private marked.

I HORESTAs nye undersøgelse svarer hotel- og restaurantvirksomhederne desuden, at deres gæster efterspørger en højere kvalitet, end de gjorde for et år siden. På tværs af alle virksomheder i undersøgelsen svarer 42 pct., at de individuelle, private gæster køber produkter af en højere kvalitet, hvilket skal sammenholdes med, at blot 2 pct. oplever øget efterspørgsel efter lavere kvalitet.

Både hos bespisnings- og overnatningsvirksomhederne ses det desuden, at alle kundegrupper bestiller kortere tid i forvejen. Det er særligt overnatningsvirksomhederne, som oplever, at gæsterne har forkortet perioden mellem bestilling og ankomst, og den største ændring skal findes hos de individuelle forretningsgæster.

 
Danish Crown køber op igen

Man har løbende købt op i: Tyskland, Sverige, Polen, Sydafrika og Danmark, men nu har Danish Crown-selskabet og Tulip Food Company også købt en hollandsk baconspecialist. Gennem Tulip Food Company har Danish Crown opkøbt den hollandske virksomhed Baconspecialist Zandbergen, der som navnet antyder, har specialiseret sig i produktionen af bacon.

Dét vil give Danish Crown og Tulip Food Company et markant løft i produktionen, og omvendt får Baconspecialist Zandbergen udvidet produktporteføljen betragteligt, skriver Danish Crown i en meddelelse.

"Tulip Food Company har som en klar målsætning i 4WD-strategien at udvikle baconforretningen, og med opkøbet af Baconspecialist Zandbergen intensiverer vi indsatsen. Baconspecialist Zandbergen er en 100 procent dedikeret bacon-producent, som gennem en årrække har været inde i en meget positiv udvikling med en flot organisk vækst, som vi ønsker at videreudvikle," udtaler Jais Valeur, adm. direktør i Danish Crown.

"Vi får ny kapacitet og nye produktmuligheder inden for eksempelvis stegt bacon med denne meget veldrevne virksomhed, som er et familieejet selskab med en stærk og vellidt position i baconmarkedet - overfor såvel kunder som forbrugere," udtaler koncerntopchefen videre.

Baconspecialist Zandbergen er stiftet i 1984, og både produktionsfaciliteter og administration er placeret i Amsterdam-forstaden Haarlem. Virksomheden er i gang med en større udvidelse, som skal øge kapaciteten betragteligt. Virksomheden omsætter i dag for over én mia. kr.

"Vi ser mange store fordele og spændende synergier, og som en del af Tulip får vi langt bedre muligheder for at tilbyde en udvidet og meget interessant produktportefølje og komme endnu tættere på vores kunder og forbrugere i Benelux," hedder det i en udtalelse fra Robert Zandbergen, der sammen broderen Erik og den øvrige ledelse fortsætter i virksomheden.

"Vi vil naturligvis fastholde og udbygge styrkerne i selskabet og samtidig sørge for at få Tulips kompetencer inkorporeret. Alt i alt har vi meget store forventninger til Baconspecialist Zandbergen, for bacon er et område, som stadig er i vækst på tværs af markeder til alle måltider og ind imellem - alle elsker bare bacon," hedder det afslutningsvis fra Jais Valeur.

 
De første tre containere...

Miljø- og fødevareministeren sender de første tre containere til Kina med danske pølser, skinke og pepperoni.¤ Det er blot én af de 142 markedsåbninger, som regeringen har stået for siden juli 2015.

Tre containere med i alt omkring 50 tons bliver i dag sendt afsted fra havnen i Aarhus om på den anden side af kloden til Kina!

Det sker efter, de kinesiske myndigheder i februar for første gang godkendte import af varmebehandlet grisekød fra Danmark. Når containerne sætter til søs markerer dét den foreløbige kulmination på en lang proces for danske myndigheder, ambassaden i Beijing. Landbrugserhvervets dialog med Kina om en godkendelse tog godt 10 år at få på plads.

Danmark har i mange år solgt frossent grisekød og biprodukter til Kina, men nu kan containerne altså også lades med blandt andet pølse, skinke og andre varmebehandlede griseprodukter.

Potentialet er faktisk enormt!

Det siger sig selv. Hvis de danske landmænd og slagterier kan finde plads i Kina, vil det have stor betydning for hele Danmark. Vi er et land, som i høj grad lever af vores eksport, og jeg håber, at vi nu er vidne til starten af et nyt eksporteventyr, siger miljø- og fødevareminister, Jakob Elleman-Jensen.

Erhvervet vurderer, at den nye aftale i første omgang kan være op imod 250 mio. kroner værd om året i eksportindtægter. Det gør aftalen ekstra stærk, at der er tale om produkter, der forarbejdes herhjemme, inden de sendes afsted til udlandet.

Forædlingen giver nemlig også ekstra indtægter og arbejdspladser i Danmark. Samlet set har regeringen siden 2015 skabt 142 nye markedsåbninger i lande uden for EU. Det kan være pølser til Kina, men også tarme til Moldova, tyresæd til Argentina og hibiscusplanter til USA. Landbrug & Fødevarer og Dansk Gartneri vurderer, at de nye åbninger har en værdi på et trecifret millionbeløb.

- Det er en klar prioritering for regeringen at skabe nye eksportmuligheder for danske virksomheder. Danmark har altid været et dygtigt eksportland, men den russiske boykot slog hårdt, så det har været særligt vigtigt at få åbnet nye døre.


PRESSEN & POSTEN
 
07-06-2018 | Irma igen tilbage i Illums. Der var kæmpestore forventninger til det italienske fødevaremarked Eataly, da det åbnede i Illums for to år siden, men succesen kom ikke. Efter to års fravær vender Irma nu tilbage til Illums, oplyser Irmas ejer Coop. Irma blev i 2016 strittet ud af Illums efter 47 års samarbejde, da det italienske fødevaremarked Eataly overtog lokalerne. Det endte som bekendt som en stor skuffelse, og nu er den gamle kærlighed altså tilbage i det kendte stormagasin på Strøget i København. Omkring 1. september åbner Irma et flagskibssupermarked i stormagasinet. (MEALS)

07-06-2018 | Vand på flaske fastholder 1ste pladsen. For andet år i træk er vand på flaske den mest udbredte drikkevare i USA og holder derved fortsat læskedrik fra toppen. (MEALS)
 
06-06-2018 | Man skal hele tiden passe på sine kunder og alle øvrige forretningsforbindelser. Der er i virksomheden de seneste år skruet gevaldigt op for aktiviteterne i Hørkram; men danmarkshistoriens største udbud på fødevareområdet har ikke efter et femårigt forløb kunne stå mål med forventningerne, og Hørkram leverede tilmed sidste år det ringeste resultat i fem år. (MEALS)

06-06-2018 | Rynkeby satser nu på frisk juice. Virksomheden har i årtier gennemlevet en meget omskiftelig tilværelse, og i jagten på overskud har de mange ledelser ikke fundet fordums vej til succes! Regnskabet for 2017 er heller ikke tilfredsstillende, men som måske et af de sidste greb i værktøjskassen vil man forsøge sig med frisk juice. Juicevirksomheden har derfor foretaget investeringer i forsøg på at styrke sine markedsandele i de kommende år. (MEALS)

04-06-2018 | Nyt gigant-datacenter kan være på Vej til Danmark ved Esbjerg. Esbjerg Kommune Har modtaget en ansøgning om at opføre et nyt Datacenter, der kan blive ligeså stort som Apples Datacenter ved Viborg. De lokale grundejere har Fået mundkurv på, men et udenlandsk selskab Menes at stå bag planerne.

04-06-2018 | Brødmarkedet. I et år hvor Kohberg Måtte se toplinjen dale, voksede ejerne af schulstad og Hatting med fire procent. (MEALS)

04-06-2018 | Længere væk... I mange år at have Satset på salg i Europa har færøske Bakkafrost nu Erkendt også at fokuseret mere på at sprede Salget, så fx toldbarrierer ikke kører deres forretning ud af kurs. Og ifølge adm. direktør regin Jacobsen er den isolerede placering i Nordatlanten ligefrem blevet en styrkelse for virksomheden! (MEALS)
 
 
 
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?