Aldersgrænse for køb af energidrikke

Supermarkedskæden Lidt vil fra 30. september se ID for at sælge energidrikke. Det er slut med at købe energidrikke i Lidl i Danmark, hvis man er under 16 år.

Supermarkedskæden indfører krav om at se ID for at købe de koffeinholdige drikke og har selv sat grænsen til 16 år.

"Vi har været meget grundige i vores forberedelser, så butikkerne og personalet er parat til, at aldersgrænsen træder i kraft," udtaler CSR-ansvarlig for Lidl, Lærke Skaksen, og fortsætter:

"Vores personale er grundigt informeret om det nye tiltag og bliver mindet om at spørge efter ID, når en energidrik scannes ind ved kassen. Hertil har vi opdateret vores skilte og prismærker i butikken, så kunderne kan se, at aldersgrænsen nu er indført, og at du skal være minimum 16 år for at kunne købe energidrik."

Lidl er den første dagligvarekæde i Danmark, der har indført en aldersgrænse på salget af energidrik!

Beslutningen blev taget på baggrund af DTU Fødevareinstituttet og interesseorganisation Hjerteforeningens anbefalinger for børn og unges indtag af koffein.

 
Bæredygtigt sildefiskeri suspenderes i Danmark og Sverige

Efter Det Internationale Havforskningsråd i sommer fremlagde nye tal for bestandsstørrelse på silden i den vestlige Østersø har dansk og svensk fiskeri stoppet MSC-certificeringen af fiskearten i området.

Efter næsten to år som MSC-certificeret er det ikke længere muligt at opretholde bæredygtigt fiskeri af de to sildebestande i henholdsvis Skagerrak, Kattegat og den Vestlige Østersø, og derfor suspenderes certificeringen i dansk og svensk fiskeri, oplyser MSC (Marine Stewardship Council) i en meddelelse.

Dét er naturligvis trist, men MSC er baseret på, at alle fisk, der bærer MSC miljømærket, skal være fra en bæredygtig bestand, men når videnskabeligt bevis for dette ikke længere er tilgængeligt, trækkes certifikaterne tilbage, eller som i dette tilfælde gør fiskeriet det af sig selv, udtaler Minna Epps, MSC-programdirektør for Skandinavien og Østersøregionen!

Beslutningen om suspenderingen kommer efter, at Det Internationale Havforskningsråd (ICES) tidligere i år fremlagde sine nye beregningsmodeller for bestandsstørrelse på silden i den vestlige Østersø.

Suspenderingen er trådt i kraft fra den 21. september.

ICES har øget den minimale bestandsstørrelse, som kræves for at bestanden kan betragtes som en sund bestand fra 90.000 ton til 120.000 ton, og da sildebestanden i øjeblikket ligger på omkring 105.000 ton, befinder den sig uden for det bæredygtige felt.

Vi har derfor sammen med vore kolleger i Sverige valgt at selvsuspendere fiskeriet af sild i Skagerrak, Kattegat og vestlige Østersø, hvilket er frustrerende, fordi det ikke sker som følge af, at bestandens udvikling er negativ.

Suspenderingen sker alene som konsekvens af, at ICES nu vurderer, at bestanden bør være på 120.000 ton for at kunne kaldes sund, en vurdering som i 2017 lød på 90.000 ton!

Vi håber, at vi kan genåbne certificeringen på et senere tidspunkt.
 
 
Mulig sammenhæng mellem gluten og diabetes

Danske forskere har påvist, at meget gluten i graviditeten kan øge barnets risiko for at få type 1-diabetes.

Danske forskere har påvist en mulig sammenhæng mellem indtag af gluten under graviditeten og forekomsten af type 1-diabetes.

Det er første gang i verden, at sammenhængen bliver påvist, og forskningsresultaterne er torsdag blevet offentliggjort i det anerkendte lægetidsskrift British Medical Journal.

Resultatet er helt klart og statistisk signifikant. Jo mere gluten mor indtog under graviditeten, jo større var risikoen for, at hendes barn udviklede type 1-diabetes siden hen," siger seniorforsker Julie Antvorskov fra Bartholin Instituttet på Rigshospitalet.

"Faktisk viser vores studie, at kvinder med et højt glutenindtag under graviditeten havde dobbelt så stor forekomst af børn med type 1-diabetes sammenlignet med kvinder med et lavt glutenindtag!"

Studiet er udført sammen med forskere fra Statens Serum Institut.

Forskerne undersøgte 67.565 graviditeter hos 63.529 kvinder og fulgte børnene i lidt over 15 år.

Derefter så de i Danske Register for Børne- og Ungdomsdiabetes, at 247 af børnene havde fået type 1- diabetes.

Blandt kvinder med lavt glutenindtag i løbet af graviditeten, fik 0,3 procent af børnene type 1-diabetes. Til sammenligning fik 0,52 procent af børnene, hvis mor havde et højt indtag af gluten under graviditeten, type 1-diabetes.

Forskerne understreger dog, at det er for tidligt at opfordre til kostændring hos gravide. "Vi kan ikke sige noget om kostanbefalinger på baggrund af studiet, da det er første gang, at sammenhængen er påvist. Det skal efterprøves og gentages i andre solide studier, før resultatet kan få konsekvenser," siger Sjurdur Frodi Olsen fra Statens Serum Institut.

PRESSEN & POSTEN

27-09-2018 | Danske fødevarekoncerner vil indføre el-lastbiler. De første elektriske lastbiler er allerede set på vejene! Danske Arla Foods samt Danish Crown følger udviklingen med stor interesse. (MEALS)

27-09-2018 | Mejerister har stemt sig ind i Fødevareforbundet NNF. Det blev et overvældende ja fra mejeristerne til indmeldelsen i Fødevareforbundet NNF. (MEALS)
 
26-09-2018 | Antallet af Føtex Food-butikker kan blive fordoblet. De nuværende 12 convenience-butikker under Føtex Food-konceptet i hovedstaden skal i fremtiden øges med en lang række nye butikker. (MEALS)

26-09-2018 | Tyskerne bremser dansk grænsehandel! Den¤ sønderjyske grænsekøbmand må kæmpe hårdt for at opnå¤udvidelse af forretningen syd for grænsen med salg af øl, vin, slik, sodavand og dagligvarer til danskere. (MEALS)
 
 
25-09-2018 | Ny god fremgang for dansk foodservicesektor. Fødevaregrossisternes marked fortsætter den gode gænge med at vokse! I årets første otte måneder har sektoren oplevet en vækst på 4,6 procent. (MEALS)

25-09-2018 | +50 rugbrød! Schulstad introducerer et nyt rugbrød, som ifølge direktør Allan Christiansen løfter barren op for hele kategorien. Brødet er udviklet i samarbejde mellem bager Henrik Hemmingsen fra Schulstad og Annette Bylov Sørensen fra Restaurant Gilleleje Havn. Det nye brød appellerer til de forbrugere, der ønsker autentiske produkter. Det er et mørkt rugbrød, bagt med poppede durumkerner. (MEALS)

 
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?