Noma-leverandør åbner eget bageri

Et internationalt hold er bag nyt bageri i København. Manden i spidsen for forretningen tror på, at der lig USA vil ske en eksplosion i antallet af bagerier i Danmark.

På Gammel Kongevej i København har Noma-bager Richard Hart åbnet eget bageri. Nu er det ikke længere kun den tidligere Michelinrestaurant, han leverer brød til, men hvem som helst, der slår et smut forbi.

Det skriver Berlingske, der også fortæller, at selvom Richard Hart ikke selv har planer om, at bageriet skal blive til en kæde, mener englænderen, at endnu flere bagerier vil blomstre i Danmark inden længe.

"Vi tror på, at der er masser af interesse og nok til endnu flere bagerier, end der eksisterer i dag. Der var en eksplosion i antallet af bagerier i USA for cirka ti år siden, og der popper stadig nye op. Da jeg tog fra London for 12 år siden, fandtes der ikke mange små bagerier, for der så man oftere de store kæder. Sådan er det ikke i dag. Det føles nærmest som en global bevægelse i retning af håndværksbrød," siger Richard Hart til avisen.

Richard Hart, der er født og opvokset i London, er uddannet kok, men har i de sidste 12 år arbejdet med bagværk.

 
 
Flere Odense-restauranter er lukket

Der er de seneste år kommet så mange nye restauranter til i Odense, at konkurrencen om kunderne er blevet for hård. Bare i løbet af det seneste års tid har flere af dem givet op.

"Restaurant Krenkok i Odense åbnede første gang i 2012 og lukkede derefter kortvarigt ned i 2016, da den daværende direktør Marie Louise Breith fratrådte og tog en del af personalet med sig til restaurant Marie Louise. I juli i år lukkede restauranten så igen og en måneds tid efter blev selskabet bag, M & M Gastro Aps, begæret konkurs. Tapas-restauranten Snik Snak åbnede i Jernbanegade i 2012 og blev i 2015 overtaget af Morten Dixen, der i foråret måtte erkende, at konkurrencen om kunderne var blevet for hård. Han valgte derfor først at sætte restauranten til salg og siden at lukke helt ned."

Der er åbenbart for mange restaurationer i forhold til indbyggere. Dem, der kommer til, er store kæder, og det har den sidste uges kostet nogle stykker livet! Det er den samme vej, vi så os selv gå, siger¤ Morten Dixen.

En af de seneste restaurationer, der er gået konkurs, er restauranten Sæson Spisested i Vindegade. Restauranten blev drevet af de to brødre Micky og Malte Rene Christensen, som flere gange modtog rosende ord fra de anmeldere, der besøgte restauranten.

De to brødre formåede dog ikke at skabe et tilstrækkeligt overskud¤ud af restauranten og i starten af august blev den derfor begæret konkurs.
 
 
For mange underskud

Fynske erhvervsfolk køber Jensens Bøfhus, og nu er grundlæggeren ude af koncernen. Der er tale om, at en gruppe fynske erhvervsfolk har overtaget Jensens Bøfhus og alle tilhørende selskaber.

Den hidtidige ejer Palle Skov Jensen er nu helt fortid af koncernen, og han forlader bestyrelsen i forbindelse med overtagelsen.

Jensens Bøfhus har været nødlidende i flere år med store underskud, der har ædt egenkapitalen op. Men med nye ejere, ny kapitalstruktur og aftaler om finansieringen fremover går kæden sin fremtid i møde!

De fynske erhvervsfolk der er kommet til har i et års tid ydet lån og vejledning, og de skulle efter sigende være godt i gang med at gøre bøfkæden til en rentabel forretning.

Blandt andet skydes der frisk kapital på 25 millioner kroner ind ud over det lån på cirka 40 millioner, der blev ydet for et år siden.

De nye ejere formodes at være Hans Bøgh-Sørensen, Enrico Krog Iversen, Steen Haustrup, Jørn Bonnesen, Torben Østergaard Nielsen, Georg Gundersen, Rene Søgaard Larsen og Jørgen Lindegaard Hjort, der deler sin part med Ole Pape Jensen.

Da Jensens Bøfhus-koncernen har slæbt rundt på en stor gæld, er overtagelse af gæld og nye aftaler med kreditorerne en væsentlig del af de aftaler, der ligger bag overtagelsen.
 
 
Kvickly åbner for nethandel. Med møbler!

Coop tester nyt koncept med kombination af nethandel og fysiske butikker. Det nye koncept, tager afsæt i handel med møbler, og kan om få måneder ses i 10 butikker.

Af en pressemedddelelse fremgår det, at en test i første omgang tager afsæt i handlen med møbler, og at den første testbutik i Kvickly Viby kan være den første af omkring 10 butikker med det nye koncept.

Vi tror, der er et kæmpe potentiale, når vi giver kunderne mulighed for at prøve og mærke på varerne, inden de skal købe dem," siger Coop-kategorichef Maria Rabade-Lieber om handlen med de moderne møbler, som Coop selv får produceret og som siden 2016 har set en vækst på 46 pct.

Hvis det går godt i Viby, forventer vi at åbne yderligere ca. 10 af den slags "butikker" i andre Kvickly varehuse over de kommende måneder!

 
PRESSEN & POSTEN
 
03-10-2018 | Aftale om fiskeri i Arktis underskrives i Grønland. En aftale, som skal forhindre ureguleret fiskeri i det centrale arktiske ocean, som er et område på størrelse med Middelhavet, er klar til underskrift. (MEALS)

03-10-2018 | Arla vil bygge kæmpe fabrik i USA. Efter mange års kamp får Arla nu sit store gennembrud i USA. Mejeriet har nemlig sikret sig adgang til cirka 2 milliarder liter råvarer i USA og går derfor snart i gang med at bygge en stor fabrik til produktion af proteiner og laktose. (MEALS)
 
 
02-10-2018 | Aftale om opkøb skal styrke Royal Unibrews. Den store læske- og bryggerikoncern har i al stilfærdighed købt et cidermærke af hollandske Heineken, der allerede nu styrker bryggeriets position inden for cider. (MEALS)

02-10-2018 | Økologisk foodservice vil forsøge at ramme tysk milliardmarked. Der findes ikke ret mange økologiske varer på de tyske menukort, men som i Danmark rummer foodservicesektoren i Tyskland et milliardpotentiale for afsætning af økologiske varer, og det vil danske virksomheder forsøge at udnytte. (MEALS)

01-10-2018 | Tør og solrig sommer får Tysk vinproduktion til at stige betydeligt. I år har der været særdeles gode betingelser for vinproduktion i Tyskland, og det sender årets høst op med 30 pct.(MEALS)

01-10-2018 | Kendiskokken Jamie Olivers forretninger gav et stort regnskabssmæk i det seneste år, men hans nyeste kogebogssuces var dog med til at redde resten af forretningen. Den britiske kendiskok Jamie Oliver måtte i det seneste regnskabsår konstatere et samlet underskud på 168 mio. kr. i sit forretningsimperium: Jamie Oliver Group. Resultatet blev trukket ned af, at hans restaurantkæde, Jamie's Italian, i februar blev nødt til at lukke et dusin restauranter, skriver The Guardian. Restaurantkæden oplyser, at den led under "de fortsatte udfordringer for spisesesteder i den uformelle kategori", som også har resulteret i, at andre kendte restaurantkæder har skåret ned. Jamie Oliver har desuden været nødt til at lukke en af sine to flagskibsrestauranter - Barbecoa. Alligevel har Jamie Oliver i årets løb udbetalt 50 mio. kroner i udbytte til sig selv, skriver The Guardian. Der har også tidligere været bakker & dale i Jamie Olivers forretningsresultater. Han har beskrevet det sådan, at 40 pct. af hans forretninger har været fiaskoer, og at han har tabt trekvart milliard kroner af sin formue. (MEALS)

01-10-2018 | Fynsk ostefabrik Lactosan udvider. Et voksende marked får ostefabrik i Ringe til at udvide for millioner, og udvidelsen kommer til at betyde flere arbejdspladser. (MEALS)
 
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?