01-02-2017 | Synlige sprækker i EU sammenholdet. | Sammenholdets solidariske bestående er under pres eller måske snarere på lånt tid. Mange europæiske unioner mellem forskellige lande¤er i årtusinder af år etableret, men de er alle styrtet sammen.
Den Europæiske Union (EU) tog sin begyndelse med traktaten om Det Europæiske Kul og Stålfællesskab KSF-traktaten. Den blev underskrevet den 18. april 1951 i Paris og trådte i kraft året efter med Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg som medlemmer. I årenes løb er kredsen af medlemslande gentagne gange blevet udvidet og tæller i dag 28 lande.
For tiden ser det vanskeligt ud for sammenholdet i EU - måske ser det endog ud til at være begyndelsen til enden - i hvert fald i den nuværende form.
I mange år har der i EU hersket en udbredt laden stå til med hensyn til at lade medlemslande overskride vedtagne økonomiske regler. Det begyndte allerede for årtier siden med store overskridelser hos medstifterne af unionen Tyskland og Frankrig! Siden er denne tendens eskaleret slag i slag uden reelle konsekvenser fra EUs side.
Denne løsagtige iver fra EU's side om stordrift har naturligvis, som gang på gang i årtier beskrevet i mange artikler i Meals, ført til, at medlemslandene i alt for stort omfang nærmest har udvist ligegyldighed med hensyn til at overholde EUs økonomiske regler, og denne ligegyldighed gør, at EU ligger, som den har redt!
Mon ikke det alligevel var i overensstemmelse med virkeligheden (sandheden), da den danske politiker Jytte Ritt Bjerregård (S) for en del år siden udtalte, at EU parlamentet ikke er et rigtigt parlament.
England har allerede forladt skuden, og i det hele taget tyder mere og mere på, at EU befinder sig som et korthus.
En af de ting, som medvirker til muligheden for at unionen blæser omkuld er de horrible honorarer til lønninger, rejser og frynsegoder.
MEALS
Den Europæiske Union (EU) tog sin begyndelse med traktaten om Det Europæiske Kul og Stålfællesskab KSF-traktaten. Den blev underskrevet den 18. april 1951 i Paris og trådte i kraft året efter med Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg som medlemmer. I årenes løb er kredsen af medlemslande gentagne gange blevet udvidet og tæller i dag 28 lande.
For tiden ser det vanskeligt ud for sammenholdet i EU - måske ser det endog ud til at være begyndelsen til enden - i hvert fald i den nuværende form.
I mange år har der i EU hersket en udbredt laden stå til med hensyn til at lade medlemslande overskride vedtagne økonomiske regler. Det begyndte allerede for årtier siden med store overskridelser hos medstifterne af unionen Tyskland og Frankrig! Siden er denne tendens eskaleret slag i slag uden reelle konsekvenser fra EUs side.
Denne løsagtige iver fra EU's side om stordrift har naturligvis, som gang på gang i årtier beskrevet i mange artikler i Meals, ført til, at medlemslandene i alt for stort omfang nærmest har udvist ligegyldighed med hensyn til at overholde EUs økonomiske regler, og denne ligegyldighed gør, at EU ligger, som den har redt!
Mon ikke det alligevel var i overensstemmelse med virkeligheden (sandheden), da den danske politiker Jytte Ritt Bjerregård (S) for en del år siden udtalte, at EU parlamentet ikke er et rigtigt parlament.
England har allerede forladt skuden, og i det hele taget tyder mere og mere på, at EU befinder sig som et korthus.
En af de ting, som medvirker til muligheden for at unionen blæser omkuld er de horrible honorarer til lønninger, rejser og frynsegoder.
MEALS
31-01-2017 | Danmark er dyrest med fødevarer. En nylig udarbejdet statistik fra Eurostat viser at forbrugere betaler over 45 procent mere for fødevarer end gennemsnittet i EU, hvilket gør Danmark til det dyreste land i EU.
Medvirkende er moms, afgifter og højere lønninger, men det er ikke hele forklaringen, for meget tyder på, at prisernes himmelflugt i endnu højere grad skyldes, at der ikke er lige så hård konkurrence i Danmark, som i andre lande.
Det handler altså om, at producenterne tager den pris for varen, som de kan få, og da danskerne har relativt mange penge at købe for og er villige til bare at betale, så siger det sig selv, at prisen bliver skruet op til det maksimale, producenterne kan få!
Dansk Erhverv, der varetager detailhandlens interesser, kritiserer man undersøgelsen, med begrundelse i, at den ikke indregner tilbud, der ikke har været gældende i mere end 30 dage. Herfra gør man opmærksom på, at der KONSTANT er tilbud på varer i Danmark.
Mon ikke forbrugerne i stedet vil foretrække, at alle danske fødevarer blev solgt til åbenlyse lavere priser, fremfor de nuværende mere eller
mindre hummelhej priser!
MEALS
Medvirkende er moms, afgifter og højere lønninger, men det er ikke hele forklaringen, for meget tyder på, at prisernes himmelflugt i endnu højere grad skyldes, at der ikke er lige så hård konkurrence i Danmark, som i andre lande.
Det handler altså om, at producenterne tager den pris for varen, som de kan få, og da danskerne har relativt mange penge at købe for og er villige til bare at betale, så siger det sig selv, at prisen bliver skruet op til det maksimale, producenterne kan få!
Dansk Erhverv, der varetager detailhandlens interesser, kritiserer man undersøgelsen, med begrundelse i, at den ikke indregner tilbud, der ikke har været gældende i mere end 30 dage. Herfra gør man opmærksom på, at der KONSTANT er tilbud på varer i Danmark.
Mon ikke forbrugerne i stedet vil foretrække, at alle danske fødevarer blev solgt til åbenlyse lavere priser, fremfor de nuværende mere eller
mindre hummelhej priser!
MEALS
30-01-2017 | DEBAT: Det engelske Brexit vil betyde en hårdere konkurrence på et af Danmarks største eksportmarkeder, skriver Frank Øland, cheføkonom i Landbrug og Fødevarer.
Storbritannien vil have et rent Brexit. Det var budskabet i den britiske premierminister Theresa Mays tale 17. januar. På den positive side, så talte hun om UK som en handelsnation og ønsket om at skabe et udadvendt "Global Britain". På den negative side, så udelukkede Theresa May både medlemskab af det indre marked og toldunionen. Den nye jernlady præsenterede det, vi allerede kender som et 'hårdt Brexit'.
Et hårdt Brexit betyder, at Storbritannien skal forhandle en handelsaftale med EU. Det vil sandsynligvis medføre, at der kommer told på blandt andet fødevarer og vil åbne op for nye administrative og tekniske handelsbarrierer.
Storbritannien vil formodentlig nedtrappe landbrugsstøtten, og derfor vil de ønske at beskytte den hjemlige produktion imod "unfair" konkurrence. En handelsaftale kommer næppe til at stille Danmark mindre gunstigt end andre lande, men hvor vi i dag har en mere gunstig adgang til det britiske marked end ikke EU-lande har, så vil vi efter 2019 sandsynligvis skulle konkurrere på mere lige vilkår. Det kan vi også. Danske fødevarer klarer sig godt i den internationale konkurrence på andre markeder langt væk hjemmefra.
Handelsaftaler tager tid at forhandle på plads. Lang tid. Når Theresa May engang trykker på knappen og aktiverer Lissabon-traktatens paragraf 50 om udmeldelse af EU, så begynder uret at tikke. To år senere står Storbritannien uden for EU. En handelsaftale med EU kan næppe forhandles på plads så hurtigt, så enten får Storbritannien en overgangsordning, eller også bliver Storbritanniens samhandel med resten af verden bestemt af WTO's Most Favoured Nation-principper. Det sidste er bestemt ikke ønskeligt.
Theresa Mays tale er et forhandlingsudspil. Det er stadig muligt, at der findes en bedre løsning, hvor Storbritannien får en tæt tilknytning til det indre marked.
En forhandlingsløsning skal opfylde en række kriterier. Den skal være tilfredsstillende for Storbritannien, den skal godkendes af 27 EU-lande, og den må ikke stille UK bedre end medlemslandene. Det udfaldsrum, der udspændes af disse tre kriterier, er ret lille. Der skal tænkes kreativt for at finde en løsning.
En vej, der måske kan vise sig farbar, er at overveje, om der også skal laves nogle tilpasninger i EU. Hvis EU-projektet har bevæget sig så hurtigt på nogle områder, at befolkninger ikke har fulgt med, så skal man måske tage et skridt tilbage og lade tanken om for eksempel et fuldt integreret europæisk arbejdsmarked få mere tid til at modnes.
Det kan være en mulig vej til at give Storbritannien en god aftale uden at en håndfuld andre medlemslande straks beder om at få det samme. Og det kan være en mulig vej til at sikre, at EU overlever de protektionistiske og nationalistiske vinde, der blæser i øjeblikket.
Landbrug & Fødevarer
Storbritannien vil have et rent Brexit. Det var budskabet i den britiske premierminister Theresa Mays tale 17. januar. På den positive side, så talte hun om UK som en handelsnation og ønsket om at skabe et udadvendt "Global Britain". På den negative side, så udelukkede Theresa May både medlemskab af det indre marked og toldunionen. Den nye jernlady præsenterede det, vi allerede kender som et 'hårdt Brexit'.
Et hårdt Brexit betyder, at Storbritannien skal forhandle en handelsaftale med EU. Det vil sandsynligvis medføre, at der kommer told på blandt andet fødevarer og vil åbne op for nye administrative og tekniske handelsbarrierer.
Storbritannien vil formodentlig nedtrappe landbrugsstøtten, og derfor vil de ønske at beskytte den hjemlige produktion imod "unfair" konkurrence. En handelsaftale kommer næppe til at stille Danmark mindre gunstigt end andre lande, men hvor vi i dag har en mere gunstig adgang til det britiske marked end ikke EU-lande har, så vil vi efter 2019 sandsynligvis skulle konkurrere på mere lige vilkår. Det kan vi også. Danske fødevarer klarer sig godt i den internationale konkurrence på andre markeder langt væk hjemmefra.
Handelsaftaler tager tid at forhandle på plads. Lang tid. Når Theresa May engang trykker på knappen og aktiverer Lissabon-traktatens paragraf 50 om udmeldelse af EU, så begynder uret at tikke. To år senere står Storbritannien uden for EU. En handelsaftale med EU kan næppe forhandles på plads så hurtigt, så enten får Storbritannien en overgangsordning, eller også bliver Storbritanniens samhandel med resten af verden bestemt af WTO's Most Favoured Nation-principper. Det sidste er bestemt ikke ønskeligt.
Theresa Mays tale er et forhandlingsudspil. Det er stadig muligt, at der findes en bedre løsning, hvor Storbritannien får en tæt tilknytning til det indre marked.
En forhandlingsløsning skal opfylde en række kriterier. Den skal være tilfredsstillende for Storbritannien, den skal godkendes af 27 EU-lande, og den må ikke stille UK bedre end medlemslandene. Det udfaldsrum, der udspændes af disse tre kriterier, er ret lille. Der skal tænkes kreativt for at finde en løsning.
En vej, der måske kan vise sig farbar, er at overveje, om der også skal laves nogle tilpasninger i EU. Hvis EU-projektet har bevæget sig så hurtigt på nogle områder, at befolkninger ikke har fulgt med, så skal man måske tage et skridt tilbage og lade tanken om for eksempel et fuldt integreret europæisk arbejdsmarked få mere tid til at modnes.
Det kan være en mulig vej til at give Storbritannien en god aftale uden at en håndfuld andre medlemslande straks beder om at få det samme. Og det kan være en mulig vej til at sikre, at EU overlever de protektionistiske og nationalistiske vinde, der blæser i øjeblikket.
Landbrug & Fødevarer
