18-05-2017 | Tomatproducenten Alfred Pedersens Gartneri klar med eget brand. Under eget navn lancerer det kendte fynske Alfred Pedersens Gartneri et nyt tomatbrand. Det er et område, som er præget af mange private label-varer.

Der findes premiumvarer & -brands inden for alle fødevare-kategorier, men mens de er meget synlige, når det fx gælder kategorier som drikkevarer, mejerivarer og brød, så er det meget vanskeligt ofte umuligt at skille grøntudvalget fra hinanden.

Dét er netop dette, at Danmarks største tomatavler Mads Pedersen nu satser på at lave om ved at anvende eget brand!

Fynske Alfred Pedersen & Søn vil lancere to udvalgte tomatsorter under sin egen serie kaldet: Pedersens Udvalgte.

Pedersens Udvalgte dækker over tomatsorterne Rosso og Lemonade, og de skal være selskabets første skridt ind på det danske marked.

Pedersens Udvalgte er, at udvælge de fineste og mest smagfulde tomater, der findes rundt om i verden. Derefter tager vi dem med hjem til vores gartneri på Fyn, hvor vi dyrker, passer, vander dem og høster dem, så danske forbrugere kan opleve dem ved spisebordet, siger Mads Pedersen, der er fjerde generation i det fynske familiegartneri. Han nævner også, at vi planlægger på sigt at introducere andre typer af særligt udvalgte grøntsager, som er dyrket med samme omsorg i vores drivhuse. Netop for at understrege det eksklusive, har vi valgt at lancere produkterne under et nyt premiumbrand!
MEALS

 

17-05-2017 | Tre års GRATIS STRØM skal få danskerne til at købe ELBILER. Siden de nye afgiftsregler for elbiler begyndte at blive indfaset i 2016, er elbilsalget næsten gået i stå.¤I år er der blevet solgt færre end 100 elbiler. Til sammenligning er der blevet solgt omkring 95.000 fossilbiler i samme periode.

For at puste liv i salget af elbiler går energiselskabet E.ON og bilproducenten Nissan derfor nu sammen om at tilbyde nye elbilister en "All Inclusive"-pakke, når de køber en ny elbil hos Nissan.

Udover tre års gratis strøm, omfatter tilbuddet også ladeboks og ladekabel fra E.ON ved køb af en ny Nissan LEAF eller e-NV200. For fremtidige elbilister betyder kampagnen, at de vil kunne spare på udgifterne til ladeboks, ladekabel, løbende strømforbrug til kørsel samt ca. 50.000 kr. i reduceret registreringsafgift.

Vi har brug for at sætte skub i markedet, hvis Danmark ikke skal ende som en benzin-ø midt i et elektrisk Europa. Vi tror på, at attraktive og overskuelige ladeløsninger vil få flere til at vælge elbilen. Derfor glæder det os meget, at Nissan har valgt os som deres officielle ladepartner, for vi står langt stærkere sammen end hver for sig, siger Tore Harritshøj, adm. direktør i E.ON.

Ved at samle ladeløsning og elbil i én pakkeløsning er ideen at gøre det mere overskueligt at skifte til elbil. På den måde får elbilkøbere én bekymring mindre, da de ikke længere skal tænke på udgifter til opladning - hverken ude og hjemme.

- Vi lyttede til vores kunder og lancerede sidste år vores All Inclusive-løsning med ubegrænset strøm til en fast lav pris. All Inclusive-kunder kender alle omkostninger på forhånd, de behøver ikke længere tænke over, hvor meget de lader, og om de lader ude eller hjemme. Og produktet har været en stor succes. For hvornår har man sidst kunne tanke sin bil til en fast lav månedlig pris? Sammen med Nissan tager vi nu skridtet videre og tilbyder nye elbilkunder at køre elbil i tre år uden at skulle bekymre sig om udgifter til opladning - det er aldrig set før, forklarer Tore Harritshøj.

Sammen med E.ON vil vi være de første i Danmark til at tilbyde tre års gratis strøm og opladningsfaciliteter til vores elbilskunder.

Elbilerne er kommet for at blive, og nu hjælper vi lidt på vej med større tryghed og overblik til kunderne, når de køber en ny elbil hos os, siger Ralph Gonsalves, landechef hos Nissan Danmark, og påpeger, at de totale ejerskabsomkostninger bliver meget attraktive, når der ikke skal betales for forbruget.

For at sikre nye elbilister adgang til relevant information og en uvildig ekspert-hotline, indgår et års gratis medlemsskab af Forenede Danske Elbilister også i pakkeløsningen.

Elbilerne er ydermere omfattet af 8 års eller 160.000 km kapacitetsgaranti, der tilbydes på LEAF med 30 kWh batteri samt 3 års garanti/100.000 km garanti på bilen og 5 års/100.000 km garanti på elbilspecifikke dele (inkl. kapacitetsgaranti på 24 kWh i e-NV200).

Priserne på en ny Nissan LEAF starter ved kr. 274.790, og e-NV200 el-varebil starter ved kr. 201.885 ekskl. moms, begge inklusiv ladeboks, ladekabel og gratis strøm i tre år. Hvis elbilkunder ikke har mulighed for at opsætte ladeboks, kan de stadig få tre års ubegrænset opladning i E.ONs offentlige ladenetværk, der tæller mere end 1.300 ladepunkter i byer og hurtigladere langs motorvejsnettet. E.ONs ladenetværk forsynes med strøm fra vedvarende energikilder.
www.eon.dk/nissan

 
 
 
16-05-2017 | Mejerikoncernen Arla vil med sit nye innovationscenter nærmest "drømme" sig til nye produkter & vækst! Arla har investeret 270 mio. kr. i rammerne for sine drømme i sit nye innovationscenter i Agro Food Park i Aarhus.

Centeret vil, som Berlingske skriver, være med til at slippe fantasien løs og underbygge innovationskulturen i mejeriselskab. Forskere, mejerister, marketingsfolk og andre faggrupper vil kunne benytte centret som en smeltedigel for nye produkter.

Virkelig innovation kommer af, at folk arbejder sammen, og derfor vil Arla sætte marketingfolk, forskere, eksperter i forbrugertrends og forbrugere sammen og lade dem komme med deres bud på, hvad fremtidens mejeriprodukter kan være. Ideerne vil meget hurtigt efter deres fødsel blive afprøvet på vores pilotmejeri.

"Alle nye produkter kan vi fremstille som prototyper, inden de i løbet af kort eller længere tid måske sendes i kommerciel produktion på Arlas mejerier og bliver solgt på markeder rundt om i verden," siger Sven Thormahlen, der er chef for Arla Innovation Center, til Berlingske.
MEALS
 

15-05-2017 | Stor kundetilgang til Danske Konferencecentre. En ny strategi og styrket samarbejde mellem de 78 konkurrerende konferencesteder i sammenslutningen Danske Konferencecentre ser ud til at være en rigtig beslutning.

Sammenslutningens rådgivnings- og salgskontor, der blandt andet hjælper mødebookere med planlægning og booking af kurser og konferencer, har¤fordoblet ordreindgangen i årets første kvartal i forhold til 2016.

Men i slutningen af 2016 vedtog Danske Konferencecentre en ny strategi, der blandt andet belønner partnerne endnu mere for at henvise kunder til  sammenslutningen og dermed i sidste ende til hinanden.

"Vi har fordoblet vores ordreindgang i første kvartal i forhold til sidste år, og i januar havde vi den bedste måned i otte år. Det skyldes dels, at partnerne henviser kunder til os, dels at vi har formået at øge kendskabet til vores navn og kompetencer, så flere kunder ønsker vores hjælp," vurderer direktør i Danske Konferencecentre, Marlene H. Sylvester-Hvid.
MEALS

 
 
 
11-05-2017 | Kærkommen skattelettelse på 1,6 mia til landmænd fortsætter! Det skyldes en¤ bevarelse af en særregel. Landmændene kan derfor regne med at skulle betale 1,6 mia. kr. mindre i skat med den netop indgåede boligaftale. Det er fordi en særregel fortsat er bevaret i boligaftalen, og dét betyder, at værdien af landbrugsjord sættes til en tredjedel¤ af normale jordpriser!

Hvis politikerne havde fjernet den "bondegårdsregel", ville¤ landbruget være kommet til at betale 1,6 mia. kr. mere i skat, så landbruget er naturligvis godt tilfreds med politikernes bevarelse af landbrugets særregler inden for ejendomsbeskatning.

Bag aftalen om boligskatten står et bredt flertal¤i Folketinget, og udover regeringen har Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale¤tilsluttet sig med deres underskrift på aftalen.

Reglerne træder i kraft i 2021, når aftalen om de nuværende skatteregler udløber.
MEALS
 

 

10-05-2017 | Selv Netto mærker konkurrencen. Netto tester derfor nu fremtidens danske discountbutik Netto, som chefen Brian Seemann Broe betegner som Danmarks største discountbutik. Færdigretter og convenience-varer skal fx testes, og på Amager i København åbner derfor en ny type Netto, som adskiller sig både på størrelse og sortiment fra hidtidige butikker i discountkæden.

Der er tale om et 2.000 kvadratmeter butiksareal, som vil være ca. tre gange større end en normal Netto-butik, skriver Netto i en pressemeddelelse. "Det bliver en topmoderne og meget indbydende discountbutik. Med så meget plads og kølekapacitet byder vi indenfor i et vaskeægte fødevaremekka," udtaler Brian Seemann Broe.

Ejerne bag Netto, Dansk Supermarked, er allerede i fuld gang med at teste et nyt Netto-koncept i både Sverige og Tyskland. Noget af det der undersøges med de nye kæmpe Netto-butikker er fx om forbrugerne i landene er interesserede i: mindre discount, mere kvalitet og højere priser.

Konceptet på Amager vil give mere "torveplads", skruet op for frugt & grønt-afdelingen og giver ekstra hyldeplads til convenience-varer såsom færdigretter.
MEALS

 

09-05-2017 | Bjarne Corydon har med McKinsey i ryggen analyseret sig frem til en række områder, politikerne bør have for øje, når de skal tilpasse samfundet til fremtiden.

Hvad skal man gøre for at få det bedste ud af den situation, som en mere digitaliseret fremtid vil føre med sig?

Det spurgte Bjarne Corydon, global direktør i konsulentgiganten McKinsey & Company og tidligere finansminister, salen om i sidste uge ved Innovationsfondens konference, Innotalks.

Emnet var fremtidens arbejdsmarked, og ved den begivenhed præsenterede McKinsey i samarbejde med økonomiprofessor ved Aarhus Universitet Philipp Schröder, en række "overvejelser", som politikerne bør gøre sig, når de skal tilpasse samfundet til fremtidens arbejdsmarked.

"De her overvejelser, vi har fremført, er ikke en facitliste," pointerer Bjarne Corydon, "Men vi sidder jo med en fornemmelse af, at fremtidens arbejdsmarked er et vigtigt spørgsmål, og at den eneste gode måde at forholde sig til det på er gennem at være analytisk og faktabaseret. Det forsøger vi så at bidrage til med vores rapport," siger Bjarne Corydon.

Politikerne skal være konkrete, og peger eksempelvis på, at man skal tænke over, om pensions-, skatte- og velfærdssystemet er indrettet til et arbejdsmarked, hvor arbejdspladser er erstattet af robotter, og flere arbejder som freelancere. Det skal også overvejes, om man i stedet for en samlet uddannelsesblok i højere grad skal kombinere uddannelse og arbejde igennem hele arbejderens karriere, så ens færdigheder hele tiden bliver opdateret.

Netop den del er Danmark godt rustet til med flexicurity-modellen, påpeger Bjarne Corydon. At man rent faktisk kan få understøttelse, når man ikke er i job, lægger et fundament for, at en arbejder kan tillegne sig de nye evner, det måtte kræve, hvis man bliver nødt til at skifte til en ny branche.

"Men i forhold til understøttelsen peger vi også på, at man måske bliver nødt til at tænke endnu mere vidtgående end den model, Danmark har nu," siger Bjarne Corydon.

Hvad vil det så sige at tænke endnu mere vidtgående?

"Det synes vi ikke er vores opgave at tage stilling til. Man skal se nærmere på redskaberne, og så må spørgsmålet om, hvad man vælger at gøre ved det, overlades til politikerne. Men når man har analysen fra os, kan man se, at det her formentlig bliver et relevant behov," lyder det fra den globale direktør i McKinsey.

Samtidig påpeger rapporten, at ny teknologi i høj grad vil blive en del af fremtidens arbejdsmarked.

"Man kan sige med sikkerhed, at de nye teknologier kommer til at påvirke vores og andre landes arbejdsmarkeder. Det er der ingen tvivl om. Spørgsmålet er, hvordan og hvor hurtigt, samt hvad vi kan gøre for, at det bliver en fordel frem for en ulempe. Det er den relevante diskussion," lyder det fra Corydon.

Han vil ikke gå ind i diskussionen om, hvorvidt Danmark i så fald er gået i den forkerte retning, når kørselstjenesten Uber har set sig nødsaget til at lukke i landet som en konsekvens af den nye taxalovgivning.

Med pointen om at ny teknologi bliver en vigtig del af fremtidens arbejdsmarked lægger McKinsey i stedet op til, at politikerne må se nærmere på, hvordan man så håndterer digitaliseringen fremover.

"Vi prøver bare at pege på, hvilke diskussioner vi kan se er relevante. Og hvilke som er nye - eller anderledes - i forhold til, hvad vi traditionelt har fokuseret på," siger han.
MEALS

 

08-05-2017 | Supermarkeder giver forkerte oplysninger med økologiske varer?! Der er¤fejl¤i oplysninger & mærkninger på adskillige økologiske produkter i supermarkederne skriver Berlingske. Supermarkeder selv er enige i, at opstramning bør ske!

Der er op mod 100 produkter i de danske supermarkeder, hvor der er uoverensstemmelser mellem kontrolkoder, de økologiske mærkninger og virksomheder, som er registreret til at have pakket varen. Berlingske er, via en aktør i branchen, blevet gjort bekendt med varerne, der hovedsageligt kommer fra supermarkedernes grøntafdeling.

De to mest udbredte økologi-mærkninger, der bruges i Danmark, er EU's økologimærke og det danske Ø-mærke. De to mærker har forskellige krav til produktionen, mens der ved siden af også er kontrolkoder og informationer på varerne, som fortæller, hvilket land de er produceret i og hvilken myndighed, der har udført øko-kontrollen.

Ifølge Berlingske er adskillige kontrolkoder på de økologiske produkter fejlagtige. Eksempelvis en kokosolie fra Sri Lanka, hvor der bl.a. er et dansk Ø-mærke på, men hvor det ifølge landekoden er en myndighed i Sri Lanka, der har udført øko-kontrollen.

Hvis det er sandt, så kan det danske Ø-mærke IKKE anvendes. "Vi erkender, at vi har nogle udfordringer, når det gælder frugt og grønt, fordi det går igennem mange hænder. Men vi skal selvfølgelig kunne håndtere det, og det gør vi også," siger Malene Teller Blume, kvalitetschef i Coop, hvor flere af produkterne med fejl er fundet.

Hun mener dog, at der er tale om menneskelige fejl, som er opstået på grund af travlhed. Fødevarestyrelsen fører ikke systematisk kontrol med mærkningerne, men tager stikprøver. Styrelsen mener, at uoverensstemmelserne er i småtingsafdelingen, men overvejer nu på baggrund af de dokumenterede mangler at lave en kampagne for at sætte fokus på området, skriver Berlingske.
MEALS

 
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?