Esben Lunde Larsen har FULD opbakning

fra Dansk Folkeparti i sagen om Miljø- og Fødevareministeriets involvering i COWI-rapporten, da den slet ikke er alvorlig, siger Dansk Folkepartis miljøordfører, Pia Adelsteen.

Det vakte dog ikke synderlig opsigt, at Dansk Folkeparti igen & igen lagde pres på regeringen. Denne gang var det så miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), de havde i kikkerten!

Sagen skulle dreje sig om, at konsulentfirmaet COWI og Miljø- og Fødevareministeriet havde¤haft for tæt kontakt.

I denne sag var Pia Adelsteen (DF) tovholder!

Det kunne tyde på endnu en ministerstorm fra Dansk Folkeparti rettet mod Esben Lunde Larsen, men da forholdet vist har ændret sig på det seneste mellem V og DF, så stak hun piben ind.

 
Tican lukker jysk produktion

Som ventet lukker den tyskejede slagterikoncern produktionen i Tican Fresh Meat A/S i Ansager og flytter produktionen til udlandet. Derved mister 49 medarbejdere sit arbejde.

På Ansager fremstiller koncernen forædlede kødprodukter under Tican Fresh Meat A/S, men efter nedlukningen til nytår, skal produktionen af pølser og marinerede produkter ske hos Tönnies i Tyskland.

Meldingen om nedlæggelsen kommer et års tid efter, at¤ Tican meddelte, at ejerne fra Tönnies havde planer om at flytte op mod 80 danske arbejdspladser til udlandet. Dengang fortalte de, at det drejede sig om 55 medarbejdere i skinkeafdelingen i Thisted og 25 medarbejdere i baconafdelingen i Ansager.

Denne nedslående melding blev efterfulgt af en optimistisk ny forklaring om, at netop Ansager-produktionen skulle være ny dansk økologisk satsning!

Dagens udmelding får tankerne tilbage på, hvad vi skrev i 2015, da Tönnies i 2015 overtog Thisted slagteri om, at det var begyndelsen til enden for dette samarbejde.

"Ved at flytte produktionen kan vi sikre konkurrenceevnen, kan vi bevare og videreudvikle sortimentet. Det er vores opgave at sikre en rationel drift i koncernen og udnytte de muligheder, vi har,¤ siger den tyske slagteri-koncern!
 
 
 
USA importerer igen oksekød fra Brasilien.

USA satte en stopper for brasiliansk oksekød efter den brasilianske kødskandale, men nu er det besluttet at ophæve en stor del af suspenderingen.

Tilbage i juni måned besluttede den amerikanske landbrugsminister Sonny Perdue at suspendere USA's import af frisk brasiliansk oksekød, da det kom frem, at to af Brasiliens største slagterhuse i årevis havde eksporteret råddent kød til Europa og resten af verden.

Men nu har brasilianske slagterhuse igen fået lov at eksportere forarbejdet oksekød.

Nu forventer den brasilianske landbrugsminister, at embargoen bliver endeligt ophævet i løbet af oktober måned, skriver Globalmeatnews.
 
 
7-Eleven

Butikskæden har besluttet at bliver mere synlig i Danmark ved at skulle åbne 55 nye butikker. Der bliver tale om en ny strategi med fokus på sunde alternativer, som skal få indtjeningen op i landets 7-Eleven-butikker. Sådan er meldingen fra kædens adm. direktør for Reitan Convenience Denmark, der ejer kioskkæden.

Convenience-kæden 7-Eleven ønsker mere fart på salget i Danmark, og i et interview siger direktør Jesper Østergaard, at planen er at åbne op mod 55 nye 7-Eleven butik­ker i løbet af de kommende fem år. En anden del af strategien er at satse endnu mere på færdiglavede retter, med et sundere islæt end tidligere, hvor det især har været pølsehorn, pizza og cola, forbrugerne har forbundet med kædens sortiment.

For at kunne konkurrere med supermarkederne, som også er begyndt at fokusere endnu mere på det sunde og lette alternativ, har Reitan Convenience indgået samarbejde med mærker som Cofoco, Grød, Møllerup Gods og Palæo.

"Danske forbrugere er blevet langt sundere i holdninger og i indkøb. De sunde og alternative produkter er blevet vores succes, og salget er i voldsom vækst - det gælder lige fra sunde sandwich til salater, juice og smoothies. Salget er helt fantastisk, og vi arbejder benhårdt på at være de bedste i Danmark inden for mad og drikkevarer," udtaler Jesper Østergaard.


Pressen og Posten

05-10-2017 | Russere satser stort, og bygger et slagteri til 7,5 mia. Der er tale om den i forvejen kendte slagterikoncern Miratorg, som er i færd med at opføre byggeri af landets største slagteri nogensinde til en samlet pris af 7,47 mia. kr. (MEALS)

05-10-2017 | Italienske sodavandsbrand. Royal Unibrew køber det italienske Terme di Crodo, der ejer flere ikoniske varemærker som blandt andet Freedea Lemonsoda samt nogler produktionsfaciliteter i det nordlige Italien. (MEALS)
 
 
04-10-2017 | Rekordhøst i Rusland. En fantastisk høst gør Rusland til verdens største korneksportør. Overalt fra Østersøen til Stillehavet jubles der over høstrekorder og et voldsomt eksportboom. Udsigterne for russisk landbrug er stærke! (MEALS)

04-10-2017 | Kinas førende smartphone-producent Huawei er i dag et af verdens bedst sælgende telefonmærker med sine prisstærke smartphones. Men hvordan lyder danskernes dom over Huawei? Det har YouGov BrandIndex set nærmere på: Målt på det overordnede image ligger Huawei stadig langt fra Apple og Samsung, som har siddet tungt på det danske smartphone marked i mange år. (Fødevare-Watch)
 
 
 
 
03-10-2017 | Levnedsmiddelbladets årlige analyse af branchens 100 største virksomheder viser, at Arla udgør en meget stabil del af økonomien. Årets analyse af levnedsmiddelindustriens 100 største virksomheder bekræfter iøvrigt, at de udgør en stabil og betydningsfuld del af landets samlede økonomi. (MEALS)

03-10-2017 | Landbrug & Fødevarer er nu eneejer af Axelborg. Det skyldes, da Nordea har ønsket at sælge deres andel. Axelborg har siden 1985 været fællesejet af L&F, DLG og Nordea - med L&F med størst andel. Tidligere på året overtog L&F DLG's andel i ejendommen. Axelborg blev opført i 1920 til Den Danske Andelsbank og Arbejdernes Andelsboligforening. Men fem år senere gik Den Danske Andelsbank konkurs, ligesom også Arbejdernes Andelsboligforening fik problemer. I stedet overtog en række organisationer fra landbruget ejendommen. (MEALS),

03-10-2017 | Onlineselskabet Shobr konkurs. Både Shobr og ejerselskabet Shopall24.com er erklæret konkurs. (MEALS)
 
 
02-10-2017 | Industrirobotter gør stort indtog. 2016-udgaven af International Federation of Robotics (IFR) årlige statusrapport om robotteknologi er netop offentliggjort. Rapporten viser hvor mange industrirobotter, der installeres i verden og herunder også Danmark. I Danmark er det endnu en gang blevet til fremgang fra 752 nye robotter i 2016. Det er 124 flere end året før! (MEALS)

02-10-2017 | Stort prisfald på flæsk i USA. Prisen på brystflæsk i USA er faldet betydeligt og til stor overraskelse for Danish Crown. Derved giver det yderligere prispres på flere udskæringer. I USA er prisen på brystflæsk til produktionen af bacon faldet næsten 60 procent! (MEALS)

02-10-2017 | Medarbejderne ejer nu over halvdelen af fynsk krydderurte-selskab. Siden 2013 har medarbejderne i Rosborg Food Holding gradvist overtaget mere og mere af selskabet og de 100.000 kvadratmeter fynske væksthuse. Nu ejer de 58 procent af selskabet. (MEALS)

02-10-2017 | Både salg & indtjening falder hos Mette Munk. Den schweizisk-irske brødkoncern Aryzta - ejer af fynske Mette Munk¤ - har lagt et regnskab på bordet, hvor der i flere af deres markeder har vist tilbagegang. (MEALS)
 
 
 
 

 

 
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?