Færre Budweiser og Coronaer

Verdens største bryggerikoncern AB Inbev skuffer for tiden. Både  indtjening og salg er mindre end ventet! AB Inbev, der er velkendte brands som Budweiser og Corona, har i tredje kvartal omsat for mindre end ventet og samtidig har indtjeningen været skuffende!

I kvartalsregnskabet, som blev offentliggjort torsdag morgen, viste det sig, at selskabet landede et justeret driftsresultat (EBITDA) på 5,73 mia. dollar mod analytikernes estimat på 5,82 mia. dollar.

De lavere tal er sammenlignet med analytikernes estimat klart skuffende.


Prins Joachim sælger ud

Prinsen sælger ud af sine aktier i De 5 Gaarde. Schackenborg Fonden overtager i stedet 10 og 15 procent af Prins Joachims aktier i selskabet De 5 Gaarde.¤ Andelen er blevet overtaget af Schackenborg Fonde, som blev oprettet, da Prins Joachim for tre år siden solgte Schackenborg Slot og flyttede til København.

Prisen for aktieposten kendes ikke, og Joachim ejer nu mellem 20 og 25 procent af aktierne i De 5 Gaarde.

De 5 Gaarde er et samarbejde mellem herregårdene Constantinsborg, Frijsenborg, Gyllingnæs, Schackenborg og Wedellsborg. Gårdene står blandt andet for produktion af mælk og korn samt kyllingeopdræt.

Bag Schackenborg Fonden står Danfoss-, Ecco- og Lego-familien, der i 2014 var med til at købe Schackenborg Slot for 100 millioner kroner.

Prins Joachim og Prinsesse Marie fortsætter som protektorer for både De 5 Gaarde A/S og Schackenborg Fonden. Det seneste regnskab fra De 5 Gaarde A/S viste et underskud på knap 71.000 kroner.

Tidligere i 2017 solgte Prins Joachim sin sidste ejendom med landbrugsjord i Sønderjylland, Sødamgaard. Salget indbragte prinsen over 20 millioner kroner. Prins Joachim bor dog fortsat i Schackenborgs sydfløj, når han besøger Møgeltønder og Sønderjylland.

Han blev ejer af Schackenborg Slot og Gods som niårig i 1978, da det barnløse grevepar Karin og Hans Schack besluttede at give stedet til kongehuset.

Tidligere DR-vært Mik Schack var oprindelig arving til slottet, men takkede nej.


Dansk svineselskab med produktion i Rumænien?

DCH International driver svineproduktion gennem datterselskaber i Rumænien, og dét kan snart blive ejet af en dansk kapitalfond.

Den danske kapitalfond Polaris er i færd med at overtage det hurtigtvoksende selskab DCH International, der er specialiseret i svineproduktion i Rumænien. Købssummen bliver op mod en mia kr, skriver Berlingske Business.

Bestyrelsesformand for Polaris, Torben Svejgård bekræfter, at man har lagt et foreløbigt bud ind!

DCH International driver syv farme i Rumænien og er ejet af 98 primært landmænd, hvoraf de fleste er danske.

På en ekstraordinær generalforsamling for nylig har landmændene givet bestyrelsen lov til at gå videre med købstilbuddet, som Polaris har givet.

DCH International lavede i 2016 et rekordresultat på mere end 80 mio. kr, og igen i år er der rekorder i vente, da selskabet allerede¤i første halvår kunne notere et plus på næsten 90 mio. kr.

DCH vækstplan er, at man skal være dobbelt så store!
¤
Arla køber endnu en grund i Holstebro

Mejerigiganten har købt en grund på næsten tre hektar ved det ene af tre mejerier i Holstebro. Købet er strategisk, siger Arla.

Arla har sikret sig rettighederne til en 28.500 m2 grund ved sit smørmejeri i Holstebro. skriver Dagbladet Holstebro Struer.

This Brøgger, kommunikationsdirektør hos Arla, har bekræftet over for FødevareWatch, at Arla har købt grunden, og at overtagelsen skal ses i et strategisk lys.

"Vi har lige nu ingen konkrete planer om at opføre nyt på grunden, men når der opstår en naturlig mulighed for os om at overtage grunden, er det nærliggende at købe den med henblik på at sikre sig i fremtiden," udtaler Arla.

På den eksisterende grund overfor det nye opkøb ligger Arlamejerierne Holstebro Smørmejeri og Holstebro Flødeost, hvor koncernen stort set har udnyttet alle de eksisterende 95.000 kvadratmeter.

Udover de to mejerier har Arla i Holstebro også Arla Hoco, som producerer proteinpulver.

I alt er der i dag omkring 600 beskæftigede på de tre mejerier.

 

Pressen & Posten

 
26-10-2017 | NORDEA-bank vil fyre 6000. Nordeas regnskab for tredje kvartal viser en tilbagegang i det ordinære resultat på fem procent sammenlignet med samme periode sidste år. Derfor vil banken indlede en hidtil uset sparerunder! Det SKAL ske for at sikre bankens kurrenceevne. Der er åbenbart tale om en kraftig nedadgående situation for den ellers gennem mange år fremgangsrige bank. (MEALS)

26-10-2017 | Større salg af enzymer til brød øger omsætning i  Novozymes. Der er især gang i det næststørste forretningsområde nemlig enzymer til føde- og drikkevareindustrien fastslår topchef Peder Holk Nielsen. (MEALS)
 
25-10-2017 | Øko-budskab. Coop-chef Peter Høgsted er træt af balladen om den omstridte øko-kampagne. Han mener, at den rent faktisk har skabt hysteri og ikke dialog. Samtidig er han udsat for stor kritik fra baglandet, der, under arbejdet med en ny strategi, har krævet ham fjernet. (MEALS)

25-10-2017 | Svineproducenterne får nu de største overskud i 15 år. Efter en meget lang & dyb krise kan de danske svineproducenter i år se frem til de største overskud siden 2001. For en del producenter kommer opsvinget dog for sent. (MEALS)

24-10-2017 | Butik fik 42 af de sure¤ smileyere på fire år. En københavnsk butik satte rekord i sure smileyer, og til sidst kom Fødevarestyrelsen på kontrolbesøg hver uge. Fødevareministeren vil derfor gøre det lettere at standse fødevarebranchens såkaldte vaneforbrydere! (MEALS)

24-10-2017 | Råvareselskabet til bagerier | må konstatere, at ny vækst blive mindre i år. Bag det skrumpende resultat står Engelhardt, der producerer bager- og konditorråvarer. Det sker efter sidste års rekordår. Men allerede nu skimter direktøren mindre vækst i næste regnskabsår. (MEALS)
 
 
 
22-10-2017 | FF Skagen er i forvejen en stor virksomhed inden for  fiskemel og fiskeolie har overtaget samtlige aktier i sildevirksomheden Skagerak Pelagic, der sidste år omsatte for mere end 600 mio. kr. (MEALS)

22-10-2017 | Det går godt i landbruget. Men desuagtet det kan erhvervets direktør ikke nære sig for at jamre. Direktør i Landbrug & Fødevarer Karen Hækkerup kritiserer nu sit tidligere parti Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen for ikke at støtte erhvervslivet behov for udenlandsk arbejdskraft. (MEALS)
 
Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?