Nu har staten fået øje på, at der er mange overvægtige børn, og så skal der naturligvis indføres en ny afgift.
Det er rigtigt, at der også i vore dage findes overvægtige børn; men heldigvis slet ikke i samme omfang som tidligere. Kosten er de sidste 20 år blevet langt mere ernæringsrigtig og spisevanerne generelt væsentligt forbedret.
I propaganda-øjemed har man givet sodavand og læskedrikke hovedskylden for de mange overvægtige børn, som altså bare ikke findes i den udstrækning, der omtales. Men hvad råder regeringen så, at de stakkels børn bør drikke, for vores grundvand indeholder for mange pesticider, kildevandskølet vand indeholder helt op til tusind gange flere bakterier end almindeligt postevand, mælk har for mange kalorier, sodavand og læskedrikke indeholder for meget sukker, øl, vin og spiritus må de ikke købe, før de er fyldt atten år. Børn og unge kunne helt lade være med at drikke noget; men eksperter hævder, at man skal have væske!
Regeringens afgiftsopfindsomhed kender som bekendt ingen grænser, men fiduserne for at skaffe dem bliver værre og værre.
Spis dig mæt i kulhydrater og tab dig var hovedbudskabet af et omfattende EU-projekt med deltagelse af et stort antal overvægtige personer fra Danmark, Tyskland, Holland, England og Spanien. Resultaterne har været publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift International Journal of Obesity.
Forsøgspersonerne skar ned på fedtet i kosten og øgede i stedet indtagelsen af kulhydrater. Én forsøgsgruppe spiste mere kulhydrat i form af ris, kartofler og spaghetti - en anden spiste flere sukkerrige fødevarer, som frisk og tørret frugt, juice, sodavand og sukkerslik. Begge kulhydratgrupper tabte sig lidt (1,8 og 0,9 kg) i løbet af de seks måneder, forsøget varede.
Derimod tog en gruppe, som skulle spise en normal fedtrig kost - svarende til dansk gennemsnitskost – lidt på efter forsøget (0,8 kg).
Forskellene var statistisk signifikante, og derfor kan man forvente et endnu større vægttab ved indtagelse af de kulhydratrige kost- og drikkevaretyper og en større vægtøgning på den danske gennemsnitskost.
Det mest interessante var, at forsøgspersonerne også tabte sig på en sukkerrig kost. Lektor, ph.d. Anne Raben, cand.brom. Tatjana H. Vasilaras, professor, dr. med. Arne Astrup og en række andre medarbejdere gennemførte den danske del af forsøget på Forskningsinstitut for Human Ernæring på Landbohøjskolen, og forsøget viste ingen uheldige effekter på risikomarkører for hjertekar-sygdomme af den sukkerrige, fedtfattige kost, målt ved fasteniveauer af fedt i blodet.
Forsøget er det første og største, der har belyst spørgsmålet om sukker og fedme under realistiske forhold.
Forsøgspersonerne imiterede dagligdagen ved to gange om ugen i den seks måneders forsøgsperiode at handle i et specielt indrettet mini-marked på instituttet.
Ernæringsindholdet i indkøbene blev registreret via stregkoder. Svarede varernes sammensætning af fedt, kulhydrater og protein ikke til personens kostgruppe, skulle varerne tilbage på hylden og byttes. Desuden kunne forsøgspersonerne spise til de var mætte.
Der var således hverken tale om en slankekur eller tvangsspisning, men om en ret naturlig situation. Alligevel registrerede man et lille vægttab hos dem, der spiste flere kulhydrater og skar ned på fedtet. Man kan altså tabe sig, når blot man smider noget fedt ud og spiser kulhydrater i stedet.
