Mange restauranter forsøger at blive en kopi af burgerbaren, når det gælder børnemenuer. Børn skal naturligvis ikke gøres afhængige af junkfood, men det er en kraftig overdrivelse, at junkfood er usundt. Fx er burgerkædernes menuer i stor udstrækning ligeså sund kost, som meget af det, der serveres i hjemmene.
Børn og unge skal i deres opvækst spise alsidigt, så de får smag for og god kendskab til mad. Det er en fejlopfattelse, at børn og unge ikke ved bestillingen på en restauration må få, hvad de foretrækker fx en fritterret. Hvis forældre hjemme som ude sørger for at overholde gode spisevaner sammen med deres børn, så viser mangfoldige undersøgelser, at der er gode chancer for, at denne spiseform vil præge dem resten af livet.
Som hovedprincip skal forældre ikke stryge nogen retter, ej heller burgermad, og skilte fædre behøver heller ikke, når de har samkvemsret, at snige sig langs husmurene, når de skal på burgerbar. Men man skal også huske at tage børnene hen i nogle spændende forretninger og købe ind og drage hjem og kokkerere sammen.
Der er et problem, men heldigvis ikke så udpræget som tidligere, med en gruppe overvægtige og meget overvægtige unge. Disse unge har det svært på mange måder. Dels er de ofte selv så kede af det hele, at de ikke får taget sig sammen til en uddannelse, og dels får de svært ved at finde en kæreste og endelig er deres helbred i alvorlig fare.
Kniv og gaffel er det farligste "nydelsesmiddel” overhovedet, derefter følger tobaksrygning, alkohol og sport. Cirka hver tredje ung lever for ensidigt af junkfood, og det er her forældrenes rolle er meget vigtig. En del af dem gør det heldigvis kun i ungdomsårene, for det viser sig, at hvis de ellers har fået gode madvaner med hjemmefra, så vender de tilbage til dem senere.
Når vi taler om sunde madvaner, så er det næsten underforstået, at vi skal fodres med grøntsager. Også visuelt ser man i udpræget grad denne tendens. Fx har MEALS i 50 tv-udsendelser i Go’ Morgen Danmark fulgt kokkenes færdigheder. I 42 tilfælde ud af de 50 ser man personerne, som skal lave maden, stå og snitte grøntsager. Dét er ikke alsidigt og dét ligefrem oser af, at grøntsager er alfa og omega i sund kost. Det er, hvad vi vil kalde for pjat, for man behøver ikke ligefrem at have knold i nakken og udelukkende løftede pegefingre, selvom vi gerne medgiver, at grøntsager er en vigtig bestanddel i kosten.
Forældre, skoler, kantiner, restauranter skal sørge for, at det gennemgående tema er, at man nyder at mødes ved måltidet herunder også med vennerne på Mc Donald’s. Men derfor behøver forældre ikke ligefrem at fodre deres børn med penge til burgerbesøg.
Morgenmad er der efterhånden ikke mange unge, der spiser, og derfor er de allerede om formiddagen trætte. Så snupper de en cola til at kvikke sig op på og måske en wienerbasse.
Men det er den alsidige kost, der skal styre dagligdagen.
Kosten er vigtig; men motion er bestemt også vigtig. Mange unge rører sig alt for lidt. De sidder klinet til computeren eller fjernsynet med en cola og en pose chips. De brænder alt for lidt energi af.
Denne ”skavank” gælder stort set for alle aldre. Mange voksne slænger sig bare i lænestolen og på sofaen, og de gamle på plejehjemmet sidder i timevis og tæsker i kortene i stedet for at komme ud i luften og røre sig, hvis de kan.
I en let omskrivning hørte man for år tilbage hver morgen kaptajn Jespersen i radioen: ”Ud på Gulvet, op med Vinduet og klar til Gymnastikken”. Det gælder den dag i dag og er måske endnu mere aktuelt end tidligere.
