Hvor tit hører man ikke ord som sundhed, sunde fødevarer, menneskesyn o.l., uden at der samtidig gives antydningen af definition på, hvad der præcist menes?
På ovennævnte områder har vi vist alle hver sin definition på, hvad fx sundhed er. For nogle mennesker handler det om den mad, de spiser, og for andre er det bolig- og familieforhold medens det også kan være helbredet. Mange forbrugere er stærkt optaget af forbruget af tilsætningsstoffer i fødevarerne, og sandt er det, at en række tilsætningsstoffer kan have betydning for sundheden. Ved at vælge økologiske fødevarer undgår man en lang række tilsætningsstoffer. Til gengæld må man så i stedet acceptere at indtage ukrudt som afgrøder?!
I forbindelse med Statens vedtagelse om Folkesundhed hørte Statens Husholdningsråd (pr. 31.12.1999 nedlagt), som havde til formål i samarbejde med andre institutioner og organisationer at virke til fremme af husholdningernes ernæringsmæssige, hygiejniske, økonomiske og tekniske forhold med henblik på såvel hjemmenes som samfundets interesse.
Et nyt skud på stammen i diskussion om mad er gensplejsning. Her bruger bl.a. politikere også forenklede sætninger (slagord), for at fordreje hovedet på vælgerne. Sagen er, at gensplejsning i princippet ikke adskiller sig fra den forædling landmænd og forskere har anvendt lige siden mennesket begyndte at drive landbrug. Med den traditionelle forædling krydsede man to planter eller to dyr og håbede på, at resultatet ville give en plante eller et dyr med begge arters gode egenskaber. Det lykkedes kun sjældent, og forædling på den måde er hårdt arbejde og tager meget lang tid.
Gensplejsning er en moderne bioteknologi, og forskere der anvender bioteknologi arbejder i laboratorier og forædler planter ved at arbejde direkte i det genetiske materiale, dvs. ved gensplejsning. Når forskere forædler, gør de det gennem en metode, der stort set går i ring. Ringen består af Variation, Selektion og Isolation. Variation består af udgangsmaterialet, altså de sorter/arter, som forskerne begynder med. Derefter udvælger (selektion) man de arter, der har nogle af de egenskaber, som man gerne vil udnytte. Den videre proces er nu at isolere de arter og formere de isolerede arter under nøje kontrol. Derpå begynder det hele forfra med de nye sorter fra krydsning. Forædlingen fortsætter, indtil det ønskede resultat er opnået. Det kan tage op mod 15 år at udvikle en ny kornsort. Med gensplejsning er det derimod muligt at flytte en enkelt egenskab fra en plante over i en anden plante. Forædlerne begynder derfor ikke forfra ved hver generation; men arbejder hele tiden med en i forvejen god plante, der løbende bliver forbedret, ved at indsætte et enkelt eller nogle få gener.
