Lige siden fødevareminister Ritt Bjerregaard tiltrådte, har der været kraftigt spotlys på hendes ministerium. Hun havde kun sat sig i ministerstolen, da der dukkede kogalskab op. Hun reagerede prompte, nogle mener overreagerede; men det viste sig, at hun så rigtigt og således skabte forudsætningen for, at Danmark ikke blev sat tilbage med sin kødeksport.
Så kom fiskekvoterne, hvor hun ikke ligefrem blev modtaget med åbne arme af fiskerne; men saglig bedømt må fiskerne vel være rimeligt tilfredse, ikke mindst på længere sigt for deres erhverv, med resultaterne.
Men den store eksamen har hun været oppe til i forløbet om mund- og klovsyge. Hver eneste gang der blot har været den mindste mistanke herhjemme om et smittet dyr, er det blevet undersøgt og efterfølgende, når det er frikendt, og det er hidtil heldigvis sket hver gang, er resultatet fikst men sobert blevet kommunikeret til omverdenen, således at man ikke hos vore aftagere behøvede at frygte for det danske kød. På grund af sin gode situationsfornemmelse hver gang, har hun, hvad de fleste vist også - uanset politisk ståsted - anerkender, formået at handle hurtigt og rigtigt over for forbrugerne, fødevareproducenterne og eksporten. Ingen slinger; kun takt!
