Hver dag modtager ca. 110.000 mennesker mad fra det offentlige, enten fordi de bor på plejehjem, ca. 50.000 eller fordi de er tilknyttet en madudbringningsordning, ca. 60.000. Herudover bespises ca. 25.000 hospitalsindlagte patienter, hver dag.

Langt de fleste sygehuse har i dag en nøje tilrettelagt kostpolitik og i de fleste tilfælde et kostudvalg. På ca. halvdelen af sygehusene har patienterne valgmuligheder mht den varme mad, og køkkenet benytter sig af opskrifter, hvor næringsindholdet er beregnet. Som Meals har skrevet i en række artikler gennem årene, så er ernæringen god i den offentlige bespisning. Som regel bedre end fx restaurationsmad.

Ifølge tilgængelige oplysninger, viser det sig til sammenligning, at kun få plejehjem har en formuleret kostpolitik og blot hver fjerde har et kostudvalg. Kun en tredjedel af beboerne har valgmuligheder mht den varme mad, og ligeså få bliver spurgt om de er tilfredse med det, de får serveret.

Endelig benytter mindre end hver tiende plejehjemskøkken sig af opskrifter hvor næringsindholdet er beregnet.

Forskellen er jo slående, navnlig når man tænker på at den gennemsnitlige indlæggelsestid på et sygehus er 6,0 dage, mens folk kan bo på plejehjem i mange år.

Sygehus-underernæring er omsider ved at være et begreb, man i den kostfaglige og politiske ledelse er ved at blive klogere på. Man har også fundet ud af, at ca. hver tredje patient vejer for lidt, og man er også begyndt at holde øje med, hvad patienterne spiser, og det har vist sig, at to ud af tre spiser for lidt.

Om det står lige så galt til med de ældre mennesker, der modtager madudbringning, er der derimod ingen, der rigtigt ved noget om, idet det kun sjældent sker, at beboere på plejehjem og klienter i hjemmepleje bliver vejet; men spørger man personalet, som MEALS har gjort, så er der, for denne sektors vedkommende, en generel holdning til, at der nok er flere, der vejer for meget end for lidt.

På sygehuse og på plejehjem er det også af personalemæssige grunde nødvendigt, at folk ikke vejer for meget, når de skal vaskes, liftes, skubbes af sted i en kørestol osv.

Mange mennesker, også de gamle selv, mener, at det er ganske normalt at tabe i vægt, når man bliver ældre; men der findes en undersøgelse af 3249, hvor det viser sig, at 28% altså hver fjerde beboer var undervægtig. Til sammenligning gælder det samme kun for hver tiende ældre menneske, der klarer sig selv.

Undersøgelsen af plejehjemsbeboerne viste også, at der stort set slet ikke fandtes nogle af de gamle, der vejede for meget.

I langt de fleste tilfælde sættes madeudbringningen i værk uden skelen til de enkeltes behov, og kun sjældent får det køkken, der står for leveringen af maden, oplysninger om eventuelle problemstillinger i forhold til modtageren.

Det ville ellers være en relativt let sag fx i form af et spørgeskema, med oplysninger om den ældres højde, vægt, evt. vægttab, appetit, evt. tyggeproblemer, mobilitet m.v.. Skemaet kunne udfyldes af den sygeplejerske, der visiterer klienten til madudbringningsordningen.

Herudfra ville det være muligt at afgøre om denne person tilhører en af de hjemmepleje klienter, der har haft et større vægttab, og derfor godt kunne trænge til noget mad med et højere indhold kalorier, end der sædvanligvis er i den leverede mad. Det er også meget vigtigt, at man holder øje med, om den mad der sendes ud til ældre mennesker rent faktisk også bliver spist. Eller stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor nogle klienter kun skal have leveret mad til tre af ugens syv dage, eller undrer sig over at nogle beboere skal blive ved med at leve af skånekost og hakket kost i årevis – fx den dårligt tilpassede protese må vel på et tidspunkt blive ordnet.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?