Nu er det lige før, at folketinget igen lukker og slukker for denne sæson. Der holdes nemlig sommerferie indtil oktober.
Det må vel i en eller anden forstand siges at være ude af trit, at landets lovgivere holder 4 måneders sommerferie, og på den facon i realiteten lægger landets lovgivning i dvale. Men det er ikke nok med de 4 måneders sommerferie, for der følger mange flere ferier i kølvandet. Efter oplysning fra folketinget holder man: uge 23-40 sommerferie, uge 42 efterårsferie, uge 51-1 juleferie, uge 7 vinterferie og uge 13 påskeferie. Derudover har folketinget i 2 uger lukket på grund af Nordisk Råd. I betragtning af at ansatte på landets normale arbejdspladser ude omkring i landet har så travlt, at de ofte har svært at holde deres ferie, kan det ikke undgå at være irriterende at høre, når folketingsmedlemmer og ministre flot udtaler: det ser vi på til oktober eller forklarer dårlige løsninger, manglende kontrol m.v. med, at de ikke var klar over eller noget har udviklet sig anderledes, end vi troede o.s.v. En undersøgelse for de seneste 10 år viser, at 22% af de vedtagne love er blevet ændret inden for bare 5 år.
Ganske vist forandrer samfundet sig hele tiden, men alligevel…

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?