Efter 105 års brugsbevægelse, hvor millioner af medlemmer gennem årene har støttet denne organisation i tykt og tyndt, så jublede FDB’s ledelse, med bestyrelsesformand Ebbe Lundgaard og direktør Jørgen Clausen i spidsen, over, at man endelig fik skovlen under medlemmernes indflydelse. Nu skal brugsen nemlig være et aktieselskab (AB), og dermed slut med danske visioner om kvalitet og sundhed. Nu skal det give kasse! Allerede for over et år siden skrev MEALS, at man måtte regne med, at en fusion af denne art var i udsigt; men da Ebbe Lundgaard i skrift og tale altid betonede sin idealistiske holdning til medlemsindflydelse, havde vi ind imellem vores tvivl om en mulig fusion for denne organisation. FDB havde utvivlsomt intet reelt valg, for de har i de senere år kun haft en fortjeneste, som må betragtes som et rent flop, hvor de knapt havde råd til at investere i en ny gulvklud. Nu kommer de ind under svensk ledelse, hvor der først og fremmest bliver lagt vægt på rationel drift og deraf fortjeneste. Ebbe Lundgaard klamrer sig til håbet om vidt forskellige forretningsstrukturer i de tre lande. Den version kan muligvis holde i en overgangstid på et par år; men derefter kommer beslutningerne fra hinsidan. Danske leverandører af grej som butiksinventar, kassesystemer, edb, emballage m.v. kan godt begynde at kridte løbeskoene, for der bliver ikke i den nye virksomhed Coop Norden AB brug for såkaldte faste leverandører. Du skal vinde licitationen hver gang - alt andet kan du glemme. Som de siger i sportsverdenen: Vind eller forsvind. Direktør Jørgen Clausen siger det ligeud: "De økonomiske fordele skal hentes gennem en styrket konkurrencekraft, og med en omsætning på 100 milliarder og 3000 forretninger, kan der lægges pres på leverandørerne og opnås laveste indkøbspriser. Med de 3000 forretninger kan vi nu spørge leverandørerne, om de synes, det er interessant at være leverandør til os. Der vil nok gå et par år endnu, før man rigtig ude hos leverandørerne erfarer, hvad disse ord betyder; men derefter vil det i hastig rækkefølge komme til at stå lysende klart.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?