De danske slagterier har gennem snart mange år reduceret forbruget af vand og energi meget kraftigt og derved opnået store økonomiske besparelser. Siden 1989 er vandforbruget på svineslagterierne faldet med 60%, den vandbårne forurening er faldet med 40% og energiforbruget er faldet med 20%. Selvom tidens krav til hygiejne er skærpet betydeligt, så skal man ikke helt afskrive, at der fortsat vil kunne opnås besparelser på vand og energi om end i mindre omfang.
Renere teknologi og energibesparelser inden for kødbranchen har i de sidste ti år været stærkt i fokus i en række projekter støttet af Miljø- og Energistyrelsen. Indsatsen har især været rettet mod svine- og kreaturslagterier, og som skrevet står har der været tale om mærkbare gode resultater. Danmark har en betydelig animalsk produktion, og der slagtes årligt ca. 20 millioner svin og ca. 675.000 kreaturer, hvilket svarer til en kødproduktion på 1.6 millioner tons slagtevægt. Slagterierne har, på grund af meget høj hygiejnestandard, et højt vand- og energiforbrug, og de frembringer spildevand med indhold af organiske stoffer som fx protein og fedt. Ikke desto mindre har det vist sig, at der kan spares meget på resurserne, uden at det er gået ud over kvalitet og hygiejne. Det har arbejdet med ren teknologi på de danske slagterier tydeligt vist.
Den spildevandsbårne forurening bør begrænses ved at opsamle spild ved kilden, dvs det sted hvor spildet falder på gulvet. Ved opsamling sikres det, at spildet ikke skylles i kloakken, og at blod, kødsaft, fedt og næringssalte ikke ryger med ud med skylle- og rengøringsvand. Som eksempel kan nævnes, at forureningsmængden i en liter blod svarer til ca. 200.000 mg BI5. Det er derfor yderst vigtigt, at så meget blod som muligt samles op og ikke skylles i kloakken. Arbejdet med at indføre renere teknologi har vist, at inddragelse af medarbejderne er en væsentlig faktor for at opnå og ikke mindst for at fastholde besparelser.
Et slagteri har vurderet, at 40% af de besparelser, de har opnået, skyldes aktiv medvirken af medarbejderne, og 60% skyldes investeringskrævende tekniske tiltag. Indførelse af renere teknologi og de deraf følgende resursebesparelser må nødvendigvis ses i sammenhæng med tre andre faktorer: Hygiejne, arbejdsmiljø og eksternt miljø.
