Hamburger eller burger har erobret og sidder mere og mere fast på fastfood markedet i Danmark. Noget forholdsvis nyt herhjemme, hvis man sammenligner det med USA, hvor dette med en hakkedreng klemt inde mellem en flækket krydderbolle i mange, mange år har været en del af den daglige kost for mange amerikanere.

I vore dage er salget af hamburgers meget automatiseret; men det er først sket efterhånden siden 2. Verdenskrigs ophør.

Hvad er det, der har gjort burgeren så populær, at den har skabt en storindustri og flere restaurationskæder, som sælger disse flade hakkedrenge. Den største af dem kan ovenikøbet prale af at have den største restaurationsomsætning i verden. Det er naturligvis den fortravlede tid, som vi lever i og bevidst satser på at leve i. Vi gider ikke mere lave mad og om en generation bygges der ikke mere lejligheder med køkken – en kogeplade er nok. Fastfood ideen er skabt på grund af et overskudslager kød, som egner sig samt behovet og ønsket om at kunne anvende det. Når dyret er udskåret, står man tilbage med de såkaldt ureelle og mindre attraktive stykker på kreaturet, og hvad er så mere fornuftigt end at hakke kødet op.

Hvorfor hedder de egentlig hamburgers? Svaret et ligetil, for i det forrige århundrede emigrerede bl.a. en stor strøm af tyskere til Amerika. Tyskerne slog sig fortrinsvis ned i storbyerne.

Tyskerne bragte deres pølsekultur med sig drog også i stort antal til Chicago, for her blev de store slagterier anlagt. Med et bagland som Minnesota, Iowa, Nebraska og Wyoming der egnede sig glimrende til kvægbrug, var det naturligt for en storby som Chicago at anlægge slagterier, og byen blev hurtigt enslydende med det meste af den amerikanske kødindustri, og på mange af de største firmaer figurerer tyske navne. Intet var derfor mere naturligt end at kalde den flade hakkede kødplade for en hamburger. En Frankfurter er faktisk en pølse, kogt eller ristet, solgt i en fastfood restaurant eller fra en stand på gaden. Hvorom alt er, så må det siges at tendere det geniale at kunne udtænke og skabe en så stor industri, på affaldskød, som der her er tale om. Det er måske ikke den ideelle daglige kost; men hvem tænker på det, når the bottom line på regnskabet konstant er positiv.

Der findes utallige burgerkæder, både i USA og spredt over hele verden. Men det er alligevel tankevækkende, at McDonalds den absolut største alene sælger hamburgers, der svarer til 160.000 stykker kvæg pr. uge. Det var i 1989. I dag anvendes ca. 1 milliard kvæg pr. år.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?