Kampen mod bakterier, sporbarhed i fødevareproduktionen og forbedret hygiejne bliver det dominerende tema på den 3. internationale fagmesse for fødevareteknologi, FoodTech Scandinavia, der finder sted i Messecenter Herning i dagene 30. oktober til 1. november.

Fødevaresikkerhed er et emne, der er sat på den politiske dagsorden, og som optager forbrugere, fødevareproducenter og leverandører af det udstyr, der benyttes i produktionen. På FoodTech præsenterer udstillerne en lang række nyheder, der kan bidrage til at øge sikkerheden i fødevareproduktionen, ligesom emnet er et gennemgående tema på et par af messens konferencer.

På FoodTech foretages der to prisuddelinger. Skandinaviens fornemste emballagepris, Scanstar-prisen uddeles inden for henholdsvis forbruger- og transportemballage. FoodTech Innovation Award gives for et nyskabende produkt eller en ny proces inden for fødevareindustrien.

På Landsmejeriudstillingen, der holdes sideløbende med FoodTech Scandinavia, udstilles og bedømmes over 1000 forskellige mejeriprodukter, og der er for første gang produkter med fra Sverige og Island. På udstillingen kåres Danmarks bedste ost, smør og konsumprodukt.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?