For en uges tid siden omtalte pressen et nyt fund af kogalskab. Men siden er frygten opstået, for at der kan være andre smittekilder, end man tidligere troede, til den frygtede sygdom.
Hidtil har myndighederne regnet med, at kød- og benmel var den eneste smittekilde; men den teori har lidt et alvorligt tilbageslag efter, at Fødevareregion Århus forleden fandt det syvende danske tilfælde af kogalskab. Her viser det sig nemlig, at det smittede dyr kun er 3½ år gammelt og således født i maj 1998, og på det tidspunkt var det forbudt at blande nogen form for kød- og benmel i foderet til kreaturer. Dette forbud blev indført i januar 1997, og derfor har man antaget, at dyr født efter den dato ikke kunne være smittet.
Nu rejser der sig det meget alvorlige spørgsmål, om der kan være andre smittekilder. Vi er i færd med at undersøge, om mælkeerstatning med animalsk fedt kan være en mulig smittekilde, siger Søren Bach Rasmussen, dyrlæge og koordinator for Fødevaredirektoratets arbejde med at afdække smittekilderne. Denne mistanke er opstået fordi de første fem dyr, myndighederne har fundet smittet, alle har fået samme type mælkeerstatning som kalve.
Det er et tysk produkt, som indeholder animalsk fedt. Fedtet smeltes af knoglerne fra slagtede dyr, og kan i teorien indeholde inficeret puds fra eksempelvis rygstykkerne.
Udover mælkeerstatning er også katte- og hundefoder en mulig smittekilde, og da det er tilladt at anvende kød- og benmel i foder til kæledyr, og ofte har de deres madskål stående på gangen ude i stalden, kan det, hvis en kalv slipper ud, gå galt, siger Lisbeth Munksgaard, Plantedirektoratet. Resultatet af nye undersøgelser bliver måske, at kød- og benmel ikke er den eneste kilde, og hvis det holder stik, kan dyr, der er født frem til slutningen af 2000 være smittet, og det vil betyde, at der vil gå mindst 3-4 år længere, end man hidtil havde regnet med, før sygdommen er udryddet i Danmark.
