I en tid hvor det ser alt andet end godt ud med hensyn til indtjeningen for Tivoli, så har man alligevel planer om at nedlægge Louis Tussaud’s Voksmuseum og i stedet opføre et nyt fem stjernet hotel i den absolutte topklasse på grunden. Der er i øjeblikket rigeligt med hotelkapacitet i København, og derudover er der intet, der tyder på, at turisterne i de kommende år vil strømme til Danmark.

Her vil vi henvise til vores turisme-statistik, Hvor tager turisterne hen?, hvor Danmark som bedste resultat igennem flere år er på en fjerde-sidste plads, for hvor udenlandske turisterne planlægger at tage hen og holde sommerferie.

I løbet af nogle uger vil MEALS bringe den første prognose for den kommende turistsæson, men selvom statistikken ikke er færdigbehandlet, så kan vi oplyse, at udsigten for den kommende sæson ikke ser ud til at kunne forbedre fjerdesidste pladsen.

Tivoli ønsker med sit nye luksushotel at satse på amerikanske og japanske turister med pengepungen i orden.

For blot få år siden havde Tivoli et underskud omkring 50 millioner kroner, og i år med fint sommervejr bliver der muligvis et mindre overskud. Tivolis direktør Lars Liebst mener, at hotellet skal medvirke til at hjælpe driften af Tivoli.

Hotelprojektet beregnes i opførelse at ville koste cirka 300 millioner kroner, så der skal mange rige gæster igennem svingdørene, før der kan kanaliseres penge fra hotellet til driften af Tivoli.

Et andet problem for Tivoli i de kommende år er, at det er alt for få af forretningerne i Tivoli, som tjener penge nok til, at det er en egentlig forretning at være der. Tivoli kan ikke bare skrue huslejepriserne op og op, for så saver man den gren over, man selv sidder på.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?