Auktionshuset Bruun Rasmussen, Bredgade 33, København, afholder tirsdag den 17. december kl. 17,30 vinauktion. Kataloget indeholder 489 numre.

Der er mange spændende vine for både spisesteder og de mange nye vinsamlere, som er kommet til i de senere år. Der er i brede kredse kommet prestige i de tidligere rigmandssysler som vin, golf og tennis.

Fra kataloget kan fx nævnes:
Lot nr. 3008: Latour 1987 vurderet til 450 kr.
3061: Durfort Vivens 1998 vurderet til 175 kr.
3119: Talbot 1998 vurderet til 200 kr.
3182: L´Angèlus 1994 vurderet til 600 kr.

Man skal være opmærksom på, at auktionshuset beregner sig et tillæg på 25% på hammerslagsprisen, og næsten tilsvarende, hvis man senere vil realisere igen, og dertil kommer rentetab i investeringsperioden, hvis man endelig vil have hele regnestykket med, så der skal virkelig ske kraftige prisstigninger, før man sælger den frem for at drikke den.

For de få samlere som virkelig forstår gamet eller er særdeles heldige med deres køb, kan der være gode penge at tjene på en vinsamling, og her bør det tilføjes, at fortjenesten er skattefri, og der er ingen formueskat.

Man gør klogt i at betragte sin vinsamling som hobby, og hobby koster som bekendt penge.

Vin kan skabe glæde og også stemning, når dét er tidspunktet, så derfor kan en vinsamling være den bedste investering overhovedet, da den gamle fidus med at tage pigen med op på værelset for at se frimærkesamlingen vist er gået af mode.

Auktionskatalog tlf. 3343 6911

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?