Chokolade er to forskellige ting i EU, skriver Berlingske Tidende. I årevis har man diskuteret, hvad chokolade må indeholde for at kunne sælges under betegnelsen chokolade. I dette spørgsmål er EU landene uenige, og fx ønsker Italien og Spanien at indføre et forbud mod betegnelsen, hvis produktet ud over kakaosmør også indeholder andre vegetabilske fedtstoffer. De to lande forlanger, at chokolade skal være ren og kun indeholde kakaosmør, og er der flere stoffer i produktet, skal det sælges under betegnelsen chokoladesurrogat.

Forbudet har ramt chokolade, der er fremstillet i Danmark, Irland, Portugal, Sverige, Finland og Storbritannien, fordi chokolade fra disse lande indeholder op til fem procent andre vegetabilske stoffer. 13 lande i EU godkender denne type chokolade fra blandt andet Danmark.

Sagen er for længst havnet hos EF-domstolen, og generaladvokaten er nu kommet med en foreløbig udtalelse forud for en dom. Den er EF-domstolen ikke forpligtet til at følge, men det er sjældent, at den endelige dom falder ret meget ved siden af generaladvokatens udtalelse.

Udtalelsen siger, at ”det er ikke ethvert produkt, der angives at være ”chokolade,” som kun indeholder kakaosmør.” Hermed siger han altså, at dansk chokolade er chokolade. Generaladvokaten medgiver dog, at der ikke er fuld harmonisering på området for chokoladeopskrifter, og det kan skabe forvirring. Endelig siger generaladvokaten, at det ”ikke fører til en væsentlig ændring af produktets sammensætning, at der tilsættes indtil fem procent andre vegetabilske fedtstoffer.”

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?