Det midlertidige stop for godkendelse af nye gensplejsede afgrøder, som Danmark sammen med fem andre lande har fået indført i EU, bliver antagelig ophævet inden udgangen af 2002 - mest sandsynligt medens Danmark har formandsskabet for EU, skriver Berlingske Tidende. De nye regler vil forpligte producenterne af alle led i varekæden fra jord til bord til at informere om, at produkterne indeholder eller er fremstillet af GMO'er. Dog skal kød og andre produkter fra dyr ikke mærkes.

Reglerne om mærkning og sporing af GMO'er kommer kun til at omfatte rene genmodificerede organismer som fx en gensplejset kartoffel, og produkter der er fremstillet ved hjælp af gensplejsede ingredienser som fx en kage med kartoffelstivelse fra en gensplejset kartoffel.

Hidtil har Danmark stået ret alene i EU kredsen med kravet om, at også animalske produkter fremstillet ved hjælp af GMO'er skal mærkes, så forbrugerne får en reel mulighed for at vælge gensplejsningen fra. Det kunne fx gælde kød fra grise, som har spist skræller fra gensplejsede kartofler; men nu synes denne betingelse helt opgivet.

Genstoppet blev indført af Danmark sammen med Frankrig, Italien, Luxembourg, Østrig og Grækenland. De seks lande udgør et blokerende mindretal og har kunnet stoppe for markedsføring af nye GMO produkter, indtil reglerne om mærkning og sporing er vedtaget.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?