Den fedtfattige og fiberrige Levebrøds-Serie er blevet en stor succes for Schulstad.
Det lyse hvedebrød har ellers i en årrække fyldt mere og mere i danskernes kostvaner, men nu ser det ud til, at rugbrød og andre mere grove brødtyper igen vinder frem. 

En væsentlig årsag kan være, at der i lang tid har været stærk og berettiget fokus på brødets betydning som basisfødevare. Men alle kostråd - fx Levnedsmiddelstyrelsens 7 kostråd - går i retning af, at man skal spise mere brød og skal vælge de typer, der er grove, fiberrige og fedtfattige.

Der er for tiden en meget markant udvikling i gang på brødområdet, og heldigvis er der al mulig grund til at tro, at forbrugernes interesse for rugbrød vil fortsætte.

Også skolekantiner, offentlige og private kantiner, institutioner m.v. serverer i stigende grad rugbrød!

Schulstads Levebrøds Serie består indtil videre af tre forskellige rugbrødstyper og en fiberbolle.

En anden rugsbrødstype som "Rugklapper", der kom i handelen i oktober 2001, er blevet så stort et hit, at produktion og distribution knapt kan følge med efterspørgslen.

Der er naturligvis også andre brød-leverandører på markedet, og i den kommende tid vil der utvivlsomt blive hård kamp om midtbanen.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?