Eksperternes kostråd skifter hele tiden, og ofte skifter de til det stik modsatte.

Selvfølgelig skal eksperter, ikke mindst når det drejer sig om befolkningens sundhed, komme frem med nye oplysninger.

Alligevel må det undre, at man kun sjældent når at få gryden i kog, før man må slukke og starte helt forfra.

De hyppige skift i eksperternes kostråd virker ikke specielt seriøse på forbrugerne.

Forbrugerne må derfor håbe, at eksperter/forskere inden for levnedsmidler fremover får lidt mere check på, hvad de råder befolkningen til at spise og drikke. Det er også vigtigt, at man fra det offentliges side ikke nedsætter alt for mange råd, udvalg og kommissioner, som hver for sig skal ytre sig.

For mange kokke...

Forleden dag så man i fjernsynet til stor forbløffelse, professor dr. med. Arne Astrup, formand for Ernæringsrådet gå igennem et supermarked og fylde indkøbskurven op med varetyper, som tidligere ville have været utænkelige for ham - fx krydderfedt!

Det gjorde han, fordi han nu mener, at det skal være slut med dundertale og løftede pegefingre.

I stedet skal befolkningen igen have madglæden tilbage.

Ikke noget med fedtfattigt pålæg, gulerødder o.l. Han er nemlig blevet klar over, at det kostsyn, ekspertene - blandt andre ham selv - har indprentet befolkningen, har været alt for snæversynet.

Derfor vil han danne par - måske ligefrem fødevarernes par nr. 7 - med madelskeren Claus Meyer, så de sammen kan sejre med budskabet om at genskabe glæden ved mad og drikke for befolkningen.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?