Bæchs Conditori A/S, Hobro
Masseproduktion af gammeldags håndværk vil umiddelbart lyde som en modsigelse; men at det er en reel mulighed, kan man forvisse sig om på fagmessen Hotel, Restaurant, Catering, Herning, 3.-6. marts 2002 for her præsenterer Bæchs Conditori A/S et eksklusivt udvalg af frosne kager, som henvender sig til bl.a. cateringområdet.
Virksomheden er grundlagt i 1878 og fungerede de første 100 år som et ganske almindeligt bageri og konditori.
Udviklingen af konceptet hen imod en industrialiseret produktion af dybfrosne tørkager, lagkager og tærter indledtes i 1994.
Det er faguddannede konditorer, der producerer virksomhedens kager, tærter m.v., som i dybfrossen stand afsættes til bl.a. cateringbranchen. Produkterne sælges ikke alene herhjemme, men også i udlandet. Alle lagkager fås både som hele eller udskårne.