Danske Slagterier
15 UFEDE er titlen på et nyt opskriftshæfte fra Danske Slagterier.
Det er det tredje hæfte i 15-serien, hvor det efterfølger 15 nemme og 15 stærke. Den lidt usædvanlige titel siger lige præcis, hvad opskriftshæftet indeholder: Femten "fede" opskrifter uden ret meget fedt.

Udgangspunktet for de ernæringsrigtige opskrifter er det store sortiment af magert svinekød, der efterhånden er til rådighed. Således er 12 af de 15 opskrifter baseret på råvarer, der indeholder 4 g fedt pr. 100 g eller mindre.

Det betyder, at fedtindholdet i retterne også er lavt. Flere af retterne har en fedtenergiprocent på 15-20, og der er ingen af de 15 retter, der er over 28 i fedtenergiprocent. Ydermere er energiindholdet i opskrifterne afpasset efter den anbefalede mængde som gennemsnit for kvinder og mænd, dvs ca 2500 kJ.

Nogle kunne måske forledes til at tro, at med så stor vægt på det energirigtige er vi gået på kompromis med det kulinariske. Det er vi ikke.

Kokken Nikolaj Kirk har udviklet alle opskrifter og er garant for, at alle retter befinder sig på et højt kulinarisk niveau.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?