Debatten om gensplejset mad har raset i årevis.
Den vil uvtvivlsomt fortsætte, for de "grønne" har stadig fodfæste hos store dele af befolkningen.
Men ikke mere sådan, at for hver der falder fra - er der en ny, der kommer til...
Flere og flere erkender, at gensplejset mad er det eneste reelle våben mod sult og sygdomme i u-landene.
Især har diskussionen taget fart, da FNs udviklingsprogram UNDP offentliggjorde en rapport, hvor det stærkt blev fremhævet, at mange udviklingslande kan høste store fordele af genmodificeret mad.
UNDP peger på, at genteknologien giver store muligheder for at udvikle højt ydende afgrøder, og derved kan antallet af mennesker med under- eller fejlernæring, som - i de seneste opgjorte tal - udgør over 800 millioner mennesker verden over, nedbringes ganske betydeligt.
Rapporten understreger også behovet for øget forskning og afprøvning af GMO afgrøder, inden u-landene bliver oversvømmet med forsøgsprodukter.
Der bliver allerede i stor udstrækning produceret gensplejsede fødevarer med særlige egenskaber til u-landene, som fx "gyldne ris", der forhindrer millioner af børn og voksne i at dø. De "gyldne ris" indeholder - i modsætning til ikke gensplejsede ris - A-vitaminer. Man har opgjort, at ca. 400 millioner mennesker verden over og specielt i u-landene lider af mangel på A-vitamin.
Genprodukter finder man også i soja, hvede, majs og ris.
Rapporten og UNDPs klare udmelding har mødt stærk reaktion og kritik fra mange græsrodsbevægelser fx NOAH og Ibis.
Her mener man skråsikkert, at der er mad nok i verden.
Denne argumentation er nu på højeste internationale plan forkastet.
