Fødevareindustrien er klar over, at hvis de skal vokse, skal der satses hårdt på catering og convenience.

Køb af færdige måltider tager til og ligeledes udespisning. Man ser derfor en hel del nye virksomheder med succes skyde op. Successen skyldes, at de har nogle veldefinerede nicher.

Slagterigiganten Danish Crown investerer for tiden kraftigt i catering- og conveniencemarkedet; men vil gøre det endnu mere i de kommende år. Det foregår gennem deres succesvirksomhed Danish Prime.

Også Arla er blevet klar over, at de - ikke udelukkende kan nøjes med mælkevognen.

DLG har også meldt sig på convenience holdet.

Mange af de kendte cateringfirmaer har succes, hvis man måler på omsætning. Men fortjenesten halter det med.

Inco fx er gennem en række virksomhedsopkøb blevet landsdækkende, men tjener, udtaler de - i forhold til omsætningen - for lidt. Og der er mange, som puster dem i nakken

Cateringbranchen er ganske vist i vækst, men branchen er meget fragmenteret uden en klar fælles identitet.

MEALS er vist det eneste organ, som har rimeligt styr på omsætningen gennem alle led af fødevarer og tilhørende maskiner & udstyr.

I 2001 udgjorde omsætningen ca. 495 milliarder kroner, så der er virkelig meget skyde efter for leverandørerne.

Men endnu mere interessant ville det være, at få dette store tal splittet op i forskellige grupper.

Her på redaktionen har vi længe forsøgt os med opgaven, men vi har endnu ikke fået et så godt værktøj til udregningen, at vi tør gå ud med tal.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?