I publikationen: Ny Viden fra Miljøstyrelsen får man at vide, at "koncentrationen af sprøjtegift påvirker insektlivet".
For nylig læste vi i en afrikansk avis, at "sprøjtegift påvirker malariamyg".
Vi bliver ikke ligefrem benovet over disse gammelkendte oplysninger; men OK de er måske rare at vide...
I 1950'erne holdt sprøjtegift sit indtog i dansk landbrug, og det gav en effektivisering, som er en afgørende årsag til Danmarks velfærd i dag.
Det pudsige i forhold til de nuværende debatter om sprøjtegift er, at disse "gifte" ikke har medført en forarmning af dyre- og plantelivet i agerlandet. Naturligvis har sprøjtegift holdt megen ukrudt væk, hvor vi ellers, med den lille arbejdskraft landbruget har til rådighed, i dag ville opleve Danmark som urskov.
Lige så pudsigt er det, at vores drikkevand heller ikke har taget skade, men tværtimod er det ofte påvist, at vi aldrig har haft renere drikkevand end i de sidste årtier. Men der bør, men det er en anden sag, ske en bakteorologisk genopretning af vand- og kloaksystemerne mange steder i landet.
Danmark har åbenbart fortrudt, at vi i sin tid effektiviserede landbruget, for Miljøministeriet slår fast, at man kan genvinde det t a b t e ved at omlægge til økologisk drift.
Omlægningen vil betyde, at vi med den forhåndenværende arbejdskraft til at udføre det økologiske håndens arbejde højst vil kunne brødføde ca. 30% af befolkningen.
Skal vi kunne brødføde landet ved økologiske landbrug, viser beregninger, at det vil kræve en forøgelse af arbejdsstyrken på 3-400.000 personer.
- I så fald var det måske på sin plads at genopfriske artiklen i Ugebrev 28/2001: Landmænd som kustoder.
