Vi har næsten ingen tal på de utallige gange, vi har spurgt Fødevareministeret, Ernæringsrådet, Forbrugerrådet, kokke, tv stars på fødevarerområdet og mange andre om definitionen på sunde fødevarer.
Aldrig nogensinde har disse personer formået at give et svar.

Men nu ser det ud som om analysearbejdet er gjort, for Kræftens Bekæmpelse, Forbrugerrådet og Ernæringsrådet er fremme med et forslag om at nedsætte momsen på de sunde fødevarer.

Man må så håbe, at der er mere hold på udpegningen af sunde fødevarer, end man sædvanligvis oplever med råd og dåd om fødevarer.

Begrundelsen for at få klassificeret de sunde fødevarer skulle være, at man mener, at danskerne generelt spiser for fedt og blandt andet derfor er overvægtige og fede.

Men danskerne spiser i hvert fald nu om stunder langt mere ernæringsrigtigt end tidligere, og analyser på 4 befolkningsgrupper, som udgør en betydelig del af den samlede befolkning, viser

  • at 5 til 30 årige i gennemsnit har den rigtige vægt
  • at 30 til 60 årige i gennemsnit vejer 7 kg over idealvægt
  • at raske over 60 år i gennemsnit vejer 9½ kg over idealvægt
  • at syge over 60 år i gennemsnit vejer 4,2 kg under idealvægt

Det generelle billede af danskernes "overvægt" ser altså ikke så tosset ud endda, for en smule sul på kroppen er vist ikke fastslået at være skadeligt.

Derimod kan undervægt, som mange gange påpeget gennem artikler i MEALS, ligefrem være livstruende fx for patienter.

Men der er desværre ikke mode og salg i at underholde i pressen og på fjersynet om undervægt.

Overvægt derimod. Kan man i medierne finde personer som vejer 100 kg for meget, så er der salg og underholdning i at se disse overfede personer hoppe og danse.

Nogle af de produkter man nævner som sunde er frugt & grønt. Er der her kun tale om danske frugt og grøntsager?

Hvad med kød, fjerkræ, kornprodukter, mejerivarer... 
Er en burger usund?

Hidtil har kampagnerne om overvægt, som vist ovenfor, haft en en god og muligvis "nogenlunde tilstrækkelig" indflydelse befolkningens ernæringstilstand; men det er fortsat et problem, at ekspterne har svært ved at beslutte sig for, hvad der er sundt eller usundt i længere tid ad gangen.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?