EU Kommissionens fremlæggelse af fiskerikommissær Franz Fischlers planer for en ny fiskeripolitik er endnu engang blevet udskudt.
Kommissionens reform af den snart 30 år gamle fiskeripolitik skal én gang for alle gøre op med overfiskeriet og med det kritisable princip om, at der bruges EU midler til ophugning af fartøjer, samtidig med at der bruges midler til bygning af nye højeffektive kuttere.
Frankrig og Spanien står i spidsen for en række lande, som kritiserer planerne om at skære ned på fiskeriflåden.
Fiskerireformen påregnes optimistisk at blive vedtaget under det danske EU-formandskab i efteråret; men der er så store særinteresser på spil, at man næsten på forhånd kan afskrive muligheden for denne vedtagelse i sin helhed eller tilnærmelsesvis i sin helhed.