Af Bryggerigruppen
Nu lancerer Pepsi et vaskeægte sommerhit.
Navnet er Pepsi Twist.
Smagen er, som navnet antyder, den traditionelle Pepsi blot tilsat et stænk af citron. Pepsi har ganske enkelt udviklet produktet, der svarer til en cola med citronskive og derved givet den traditionelle cola et ekstra forfriskende stænk af sommer og sol.
Twist er allerede en succes i både USA, Mexico og Saudi Arabien, og i Europa blev Twist for ganske nylig introduceret for det islandske og norske publikum med tilsvarende succes.
Alle tests og analyser tyder på, at Twist også går rent ind i Danmark.
Pepsi Twist har således opnået topkarakter blandt unge mellem 15 og 35 år, og ved blindsmagning har deltagerne defineret Pepsi Twist som en læskedrik, der virker ekstremt frisk og sommeragtig.
I uge 18 lancerer Bryggerigruppen den nye Pepsi Twist herhjemme.