Er det edb-mæssige novicer, det offentlige råder over? 
I hvert fald hører man gang på gang, at det offentliges edbinvesteringer er som at smide pengene lige lukt ud af vinduet. 
Hovedforklaringen er sikkert, at det ikke rigtig er nogens penge - ud over skatteydernes - man sidder og pusler med.

Et af de seneste eksempler er, at fødevaremyndighederne ikke har noget overblik over smiley fordelingen på grund af manglende edb løsning.

Når man tænker på, hvilken stortromme Fødevareministeriet slog på, da man søsatte smiley, og ikke mindst hvilke fortrædeligheder det kan medføre for forretninger og restauranter, så burde det være mere end tindrende flovt, at man ikke aner, hvem der har fået glade eller sure ansigter.

Tænk hvor sørgeligt, at man ikke aner et klap om hvor mange smileys, der er blevet uddelt og til hvem. Tallene siges at være indberettet; men man kan ikke hente dem ud.

En så simpel dataløsning kunne let klares på mit barnebarns hjemmecomputer, som hun har fået stillet til rådighed af skolen i Farum.

- Men nu skal man måske ikke for tiden nævne Farum, for der har det offentlige også kvajet sig gevaldigt med sine edb investeringer - ud over alt det andet.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?