Nu har man i Danmark vindmøller til lands, til vands, som drives af luften.
På land er vindmøller mange steder en støjplage for omkringboende; men ideen med at kunne fabrikere ren energi er en idealistisk målsætning på linie med fx økologisk jordbrug- og kvægdrift. Men man er så begyndt at flytte vindmøller ud i havet, hvor der i hvert fald er langt hen til naboer.
Restauranter, hoteller, kantiner, institutioner, fødevareproducenter m.v. er stærkt afhængig af sikker strømforsyning til billigst mulig pris.
Umiddelbart skulle man mene, at en park på 80 kæmpe vindmøller som den ud for Horns Rev vil være en sand pengemaskine.
Mølleparken kan forsyne 150.000 husstande (ca. 600.000 personer), og møllerne står mutters alene og drejer:
giffen gaffen guffen
ren energi lige ned i skuffen.
Hvis man opfører 9 vindmølleparker mere, så kan NESA og de andre elforsyningsselskaber godt begynde at se dårlige ud - sidste mand slukker for lyset.
Apropos NESA er det måske oppe over, at de får realiseret salg af selskabet.
Vindmølleparken har kostet over 2 milliarder kroner.
Komponenterne for havmøller har en levetid på ca. 18 år (vindmøller på land ca.15 år).
Omkostninger til drift og vedligehold svarer i en mølles levetid til ca. 80% af møllens anskaffelsessum.
Naturligvis lave de første år, men senere øges de betydeligt ikke mindst de sidste 5-6 år. Så der skal virkelig penge til for at holde vingerne i omdrejninger.
Der har ikke kunnet fremlægges et overskudsbudget for vindmølleparken ved Horns Rev; og fra flere sider tales der allerede om en forestående økonomisk katastrofe.
Med udgifter til opførelse, drift og vedligehold samt levetid for komponenterne, må det anses for umuligt at opnå rentabilitet. Man kan naturligvis indregne eventuelle følgeindtægter, som beskæftigelse og eksportmuligheder m.v.; men på grund af de høje lønomkostninger i Danmark, vil danske møllefabrikanter komme ud for stor konkurrence udefra, eller de må flytte deres produktion til udlandet. Man skal ikke være en lyseslukker; men i tilfælde af udsigtsløse underskud må man trods alt spørge, hvem der garanterer for sådanne underskud samt for bortskaffelse af ophørte møller, kabler osv.
Danmark var i sin tid oppe på barrikaderne om "Brent Spar".
Det vil være trist, hvis vi på et tidspunkt selv leverer en endnu større sag om at have smidt beton, jern, kabler og meget andet på havets bund.
