Når debatten er blusset op, om at Carlsberg betaler forhandlere for at holde andres ølsorter ude, så er der ikke noget nyt i heri - tværtimod, for denne handelsfacon har Carlsberg i langt over hundrede år i stor udstrækning benyttet sig af.
I 1846 kunne Københavns ølhandlere avertere med "Første bayerske Øl fra Hr. Jacobsens Kælder under Volden".
For penge han havde arvet efter sin mor, anlagde han sin virksomhed Carlsberg i Valby, og den 10. november 1847 blev Brygning nr. 1 foretaget.
Fra en ganske jævn begyndelse voksede virksomheden hastigt, og især hans samarbejde med datidens bedste videnskabsmænd og indførelse af teknologi på forskellige områder gav virksomheden nogle store skub fremad. Starten var egentlig brygningen af lagerøl og andre mørke ølsorter, som foregik på Gamle Carlsberg; men udviklingen og det helt store opsving kom først, da sønnen Carl i 1871 påbegyndte brygningen af de lysere ølsorter på Ny Carlsbergs bryggeri på Vester Fælledvej, Vesterbro København.
Tiden viste, at Carls ideer commercielt var de rigtige, og udvidelse af bryggeriet og forbedringer af ølsorterne fulgte slag i slag samtidig med, at man indenfor bryggeriets ledelse udviste en for den tid fuldstændig nytænkning med hensyn til at knytte forhandlere, værtshuse o.l. til bryggeriets produkter.
Den skærpede kamp om markedet blev efterhånden mere og mere intens år for år og udviklede sig efterhånden til en tilstand, der for de kæmpende bryggerier nærmest må betegnes som ølkrig.
Det var tilmed en kynisk krig, som uden skrupler handlede om, at få de københavnske arbejderes lønningsposer kanaliseret over i Carlsbergs kasser.
Først skulle konkurrenterne fjernes, og det skete først og fremmest ved, at Carlsberg tilbød store lån til restauratører, der ville åbne forretninger, mod at de samtidig forpligtigede sig til kun at sælge låneyderens produkter. For yderligere at stabilisere disse forretninger leverede bryggeriet mange gange gratis inventar og gav til overflod udstrakt kredit. Tilgift og returkommission var dagligdags foreteelser i kampen om kunderne.
Carlsberg ville være vinderen, og Carlsberg blev vinderen.
Men det overhåndtagende drikkeri på de mange værtshuse, som ikke mindst med Carlsbergs assistance skød op i København, blev en hård belastning for virkelig mange arbejderhjem, og på lønningsdagen viste det sig, som Carlsberg havde forudset, at det var svært at gå lige hjem til familien med den hårdt tiltrængte ugeløn. Den blev i stedet drukket op fortrinsvis i Carlsbergs produkter. Selv på Carlsberg Bryggeriet gik man så vidt, at der hver dag udleveredes en ret stor ration gratis øl, så deres egne arbejdere blev vænnet til drikkeri.
I dag giver Carlsberg også store tilskud til ølforhandlere og sportspladser. I nutidens sprog vil man måske kalde Carlsberg for sponsor; hvor sponsor forventer sine produkter fremtrædende eller alene på hylderne. Derfor har nutidens "sponsorering" i bund og grund ikke forandret sig siden brygger Carls tid.
Der er i tidens løb kommet flere kreative sponsor-varianter til,¤men formålet¤er naturligvis nu som før: AFSÆTNING.
