Horestas nationalmelodi "lavere moms for hoteller" er i de seneste måneder blevet spillet igen og igen. 
Man kan altid diskutere om momssatsen - med deraf følgevirkninger for samfundet - generelt skal sættes ned; men der er ikke rimelighed i at tilgodese én bestemt branche. Det vil føre til, at også andre betrængte brancher ville melde sig for at få hjælp (statsstøtte).

Horestas interesseområde kan opdeles i tre stærkt forbundne grupper: Restauranter, hoteller og turisme. De tre grupper ledes som regel af knalddygtige fagfolk; men ofte så dygtige, at de har svært ved at modtage impulser fra andre.

Horesta (Hoteller - Restauranter & Turisme) er en 120 år gammel organisation, som burde være på forkant med, hvad der sker, og hvad der kan ske. Desværre er de det for sjældent, muligvis for ikke at bringe ubehagelige og tillige udgiftskrævende ting frem.

Spisestederne fik - måske lige bortset fra afholdshotellerne - et alvorligt skud for boven, da man sænkede promillegrænsen for et par år siden.

Hvem gider en søndag køre ud på en kro og få det store kolde bord med en danskvand til? 
Ikke engang en øl og en snaps til silden.

Det skal ikke udlægges, som vi mener, at man skal have lov til at køre bil plakat fuld.

Det skal også med, at det er blevet for dyrt at gå ud at spise.

To personer skal for en 3 retters restaurantmiddag med vin, kaffe + og taxa tjene 3-4000 kroner før skat for at betale for et sådant arrangement. 
Den slags er der selvsagt mange som må og vil fravælge.  

Turismen har i snart mange år haft tilbagegang, og den vil sikkert fortsætte.

Den Lille Havfrue er ganske vist stadig skøn, men slotte og herregårde forfalder, og Tivoli har for lidt af noget, man havde før, og for meget af noget man har nu om stunder.

Summa summarum vi har ikke nok at byde på.

Organisationer som Danmarks Turiståd, Wonderful Copenhagen og sandelig også lokalområderne må til at bringe sig i øjenhøjde med det brede publikum.

De store passagerbåde til Langelinie Kajen er pragtfulde; men det batter ikke nok i det brede perspektiv.

Regeringen kunne - med fordel for turismen - overveje at stoppe eller holde kraftigt igen med tilskud til turistorganisationerne.

Den slags støtteordninger får sjældent det mest energiske og kreative ud af folk.

De store malere viste sig bedst i perioden, hvor de virkelig måtte strenge sig an.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?