Den med stor spænding imødesete kostundersøgelse om danskernes spise- og madvaner udkommer i løbet af en måneds tid.
Rapporten indeholder bidrag og resultater om:
- Mad over tid
- Den tredje landsdækkende kostundersøgelse
- Kostdagbogen
- Portionsstørrelser
- Databehandling
- Levnedsmiddeldatabanken
- Hvad bruges kostundersøgelsen til
- Europæisk sundhedsovervågning
Kostens sammensætning har sammen med fysisk aktivitet stor betydning for forebyggelse af overvægt og fedme, hjertekarsygdomme, kræft, knogleskørhed og sukkersyge. Det er derfor vigtigt at have undersøgelser, der løbende følger udviklingen i befolkningens kost- og motionsvaner.
Folketinget vedtog i 1984 det første ernæringspolitiske oplæg og i 1989 kom Regeringens Forebyggelsesprogram med mål for kostens sammensætning. Det tværministerielle Folkesundhedsprogram for 1999-2008 viderefører her ernæringspolitikkens mål.
Den Fødevarepolitiske redegørelse II, som udkom i 2001, peger på en styrket indsats for at sikre befolkningen den nødvendige viden for at fremme sunde kostvaner. Indsatsen for at nedsætte befolkningens indtag af fedt samt øge indtag af bl.a. frugt, grønt, kartofler og fisk føres videre. Der peges på, at der skal ske en styrkelse af forskningen om kostvaner og sociokulturelle undersøgelser, om hvordan mad og måltider indgår i hverdagslivet.
Fødevaredirektoratet og den tidligere Levnedsmiddelstyrelse har fulgt udviklingen i danskernes kostvaner i mange år og har i de senere år opprioriteret arbejdet med at følge udviklingen i befolkningens fysiske aktivitetsniveau.
Rapporten beskriver det arbejde, der ligger bag Fødevaredirektoratets landsdækkende kostundersøgelse. De er foreløbig gennemført i hhv 1985 og 1995 og en ny kostundersøgelse er sat i gang i 2000. De forskellige afsnit beskriver kostundersøgelsers mange arbejdsområder.
Selvom man nok kan tale om en dansk madkultur, er der store individuelle forskelle. Når det vi spiser skal vurderes i et sundhedsmæssigt perspektiv, er det vigtigt, at kostvanerne undersøges. Dette gøres ved en registrering, af det vi spiser. Men det er ikke alene nødvendigt at vide, hvad der spises, men også hvor meget for at kunne beregne energi- og næringsstofindtaget korrekt.
Fødevarernes samnmensætning bliver samlet og registreret i en levnedsmiddeldatabank, som har mange anvendelsesmuligheder og er en af ernæringsvidenskabens grundlæggende redskaber. Kostundersøgelser giver detaljerede oplysninger om, hvad danskerne spiser og drikker. Med disse data kan konsekvenserne af ændringer i kosten bestemmes og sammensætningen med hensyn til vigtige indholdsstoffer beregnes. Det er vigtigt i arbejde med at sikre danskerne mod sundhedsrisici fra maden. Jod, D-vitamin og folsyre gives som eksempler.
Publikationen afsluttes med perspektiverne for anvendelse af undersøgelser i europæisk sammenhæng.
Kostundersøgelser bruges bredt af Fødevaredirektoratet, af andre videnskabelige institutioner, af det politiske system, af fagfolk i privat & offentlig regi (red.), af fødevareindustrien (red.) og af den generelle befolkning. Uden kostundersøgelser, som de gennemføres i dag, kan der fx ikke gennemføres målrettet ernæringsoplysning, berigelsesprogrammer kan ikke gennemføres, ligesom ernæringsmæssige og toksikologiske vurderinger af nye fødevarer vanskeligt ville kunne udarbejdes.
MEALS vil så snart rapporten er udkommet bringe nærmere oplysninger. Forlaget MEALS pris forventes at blive ca. 120 kr franko + moms. Interesserede kan sende en mail til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og bestille et eksemplar/er, eller ringe 4499 9001.