Når man sejler på det stille dejlige dejlige Øresunds Blå og beskuer den smukke Øresundsbro, som for mindre end to år siden blev indviet med kindkys, omfavnelser, fanfarer, og stribevis af overstrømmende taler, så fornemmer man sitrende, at dette kostelige og kostbare syn ligefrem må være indledningen til Lille Nordiske Union mellem Sverige og Danmark.
Det hele skulle, som den ene taler efter den anden sagde, komme til at udgøre et pragtfuld samarbejde og med stor økonomisk fremgang for de to regioner på hver sin side af sundet.
- Om fjorten dage er der gået to år, og i stedet for det pragtfulde samarbejde er et voldsomt skænderi i fuld gang om et hav af problemer som skatteregler, arbejdsregler, broens underskud, indvandrerregler, retsregler, miljøregler, boligregler, taxakørsel og meget andet. Det er ovenikøbet kommet så vidt, at en fremtrædende dansk politiker har truet med at spærre for trafik på broen.
Det meste af skænderiet bunder i, at man hver for sig forlanger fuldkommen nøjagtighed med hensyn til fordele & ulemper - ingen give and take.
De to lande har gennem århundreder haft tætte relationer, men de er også "arvefjender" med store forskelle i indenrigs- og udenrigspolitik, kultur m.m., og sådanne forskelle lader sig ikke bare harmonisere med et snuptag - hvis overhovedet nogensinde.
Danmark er ved at opbygge Ørestadsprojektet med stribevis af forretninger, restauranter m.v. Dette projekt kan, hvis det bliver en succes, så også skabe problemer.
I det hele taget er succes, hvis den knytter sig til en af parterne i et samarbejde, en farlig ting, for den vil ofte blive udlagt som værende skabt på den andens bekostning.
