Der har specielt i de seneste 10 år været utallige råd & anvisninger om at slanke sig; men nu ser det ud som om, man er gået tør for nye argumenter og nye omformuleringer. 
På en nylig videnskabelig kongres i Oslo, hvor blandt andet overvægt/fedme var et stort emne, blev det fastslået, "AT MAN SKAL SE PÅ DEN SAMLEDE KALORIEMÆNGDE, EN PERSON INDTAGER I LØBET AF EN DAG.

Det har i årtier været kendt - også langt udenfor ekspertkredse - at indtag af for mange kalorier i forhold til forbrændingen øger vægten hos en person og indtag af for få kalorier reducerer vægten. Denne "opdagelse" er altså ikke ny, men det nye er, at de lærde blandt andet på den internationale UICC kræftkongres erkendte, at så enkelt forholder over- og underernæring sig.

Professor Walter Willet fra Harvard School, USA fortalte på kongressen med hensyn til kræftrisiko, at man regnes for overvægtig, hvis man vejer ti procent mere end normalvægt. Det er derfor glædeligt, at MEALS i ugebrev 24/2002 Kampagnerne virker - danskerne taber sig kunne offentliggøre, at danskerne mellem 30 og 60 år i gennemsnit "kun" vejer 8,05 kg for meget i forhold til idealvægt.

Walter Willets undersøgelse af mere end 200.000 amerikanere viser, at der hidtil har været for store direkte forhåbninger til den kræftbeskyttende effekt af frugt & grønt; men til gengæld er det kaloriemæssigt en virkelig god ide, blandt andet fordi frugt & grønt indeholder få kalorier, og dermed gør det lettere at holde vægten, som dermed er med til at forebygge sygdomme som kræft, hjerte/kar, forhøjet blodtryk, diabetes m.v.

Det er især grøntsagernes indhold af B-vitaminet folat, der har en gavnlig virkning mod kræft, og i USA tilsatte man helt tilbage i 1998 folinsyre, som er folat i kunstig form, til melet, og det kan ifølge Walter Willet være en af forklaringerne på, at forekomsten af tyktarmskræft i USA er på vej ned. Anne Tjønneland, leder af Kræftens Bekæmpelse, undersøgelse om kost, kræft og helbred støtter professor Willets anbefaling af et dagligt tilskud af folinsyre.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?