Da Etatsråd Jørgen Larsen, Gårdbogård indkaldte til stiftende møde i "Kvægavls- og opdrætterforeningen Jersey" på hotel Dania, Frederikshavn, den 20. august 1902, var målet primært at få samlet kræfterne om avlsarbejdet og importen af Jerseykvæg. Det velorganiserede samarbejde, der med foreningens oprettelse og ansættelse af inspektør Breth Petersen, Bøgsted, som sekretær, konsulent og indkøber, sikrede den store udbredelse af Jerseykvæget fra start. Foruden importerne arbejdede foreningen med den hjemlige omsætning af avlsdyr. Årligt fastsatte foreningen således vejledning ved handel og mindstepris for kalve. Foreningen optrådte også gennem en årrække som mellemhandler, idet man opkøbte og videresolgte avlsdyr.
Allerede på den stiftende generalforsamling vedtog man regler for stambogsføring. Udgangspunktet var stambogsregler fra Jerseyøen (Jersey Herd book), hvilket medførte at importerede dyr med kendt afstamning umiddelbart kunne optages i den danske stambog.
Udgivelse af medlemsblad, Jerseybladet, startede i 1906. Indtil da udgav man beretninger, medsammendrag og oversigter over besætningsregnskaber, hvilket har haft stor indflydelse på interessen for Jersey. Ofte viste materialet direkte sammenligninger mellem Jersey og "Dansk kvæg" både med hensyn til ydelse og økonomi.
Det bærende grundlag for foreningens virke var fra start renavlen - derfor også den store import. I en rundskrivelse til medlemmerne allerede 12. november 1902 indskærpede man holdningen med formuleringen: "Ved salg af tyre og tyrekalve til ikke-medlemmer, må køberen af en sådan underskrive den af foreningen udarbejdede erklæring for at hindre, at der efter det solgte dyr bliver tillagt tyre af blandet race."
Foreningens første formålsparagraf lyder: "Foreningens formål er at virke for jerseykvægets udbredelse i Danmark og at værne om alle derpå knyttede interesser." Dette formål dækker stadig formålet for nutidens forening "Dansk Jersey" formuleret lidt anderledes.
Gennem de første 100 år har foreningen beskæftiget sig med mange og mangeartede problemstillinger. Gennemgående har produktionsøkonomien dog altid haft første prioritet, hvilket tydeligt ses af den store fokus på ydelse og på mælkens afregning. I perioder har der været gjort forskellige tiltag for at sikre en større indtjening på kødet, specielt når kødpriserne og efterspørgslen har været høj, uden at det dog gav længerevarende effekt.
Jerseykoen blev importeret og udbredt som effektiv, specialiseret malkeko med god produktionsøkonomi. Det er hun stadig, og det vil hun vedblive med at være med Dansk Jerseys mål for fremtiden (Kilde Jersey Bladet)
