Økologiske mejeriprodukter skal være mere synlige i butikkerne, og derfor har mejerierne og en række brancheorganisationer allieret sig med detailhandelen om bedre placeringer af disse produkter i butikken. Dette sker med hyldeforkanter, som markerer de steder i mejerikølerne, hvor de økologiske produkter findes. 
Parallelt med butiksinitiativerne vil forbrugerne møde TV reklamer, hvor humørfyldte børn skal henlede på produkterne med replikken: "Kig i din butik - det' økologik".

Bag kampagnen står de "økologiske" mejerier Naturmælk, Thise Mejeri, Arla Foods, Tholstrup, ØkoMælk og Øllingegaard samt Brancheudvalget for Økologiske Mælkeproducenter, Økologisk Landsforening og Mejeriforeningen. Kan man egentlig med rette betegne fx Arla og Tholstrup som værende økologiske mejerier?

Kampagnen beløber sig til i alt 3 millioner kroner, som financieres af Mælkeafgiftsfonden og staten og hertil kommer en række aktiviteter, som mejerierne selv varetager.

Som sædvanligt for sådanne kampagner, så ofres der ikke så meget som en flig af markedsføringsbeløbet over for storkøkkener, som trods alt udgør over 38% af fødevareforbruget. Redaktører og journalister for medier som henvender sig til professionelle udøvere af fødevarer får ganske vist tilsendt pressemeddelelser til fri afbenyttelse, men derudover kan disse mediers læsere som økonomaer, kokke, kantineledere m.v. bare gå ind på hjemmesider, hvis de vil vide mere...

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?