"Har De overnattet privat på dansk hotel eller kro i år"? 
Sådan lød september måneds internet-spørgsmål til Ugebrevets MEALS læsere. 
Resultatet blev, at 37,7% sagde JA, mens 62,3% sagde NEJ.

I ugebrevet nr. 36/2002 skrev vi artiklen "Fremgang for nogle, konkurs for andre", og den handlede - med Danmarks Statistik som kilde - om, at der i juli 2002 havde været 9% flere danskere på danske overnatningssteder.

Trods de 9% fremgang, så må der være en del etablissementer, som ikke har mærket fremgangen i tilstrækkelig grad, for som artiklen gjorde opmærksom på, så var der en stigning i konkurser i branchen for juli 2002 på 37,5% og for august på hele 60% i forhold til 2001.

De 37,7% som svarede JA til at have overnattet på en dansk kro eller hotel, fandt vi var ret flot - og i tråd med tendensen om overnatning fra Danmarks Statistik - men desuagtet er der konkurser i stribevis?

Tiden må være inde til, at nogen i branchen analyserer situationen. Vi har flere gange spurgt Horesta (Hotel-, restaurant- & turismeerhvervets Arbejdsgiverforening), men de har ikke kommet med noget bud.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?