Snart kan fru Jensen og hr. Hansen vælge at spise på den lokale kro eller få maden bragt af det lokale cateringfirma med samme tilskud, som der gives til plejecentret eller kommunens centralkøkken. De kan også vælge at flotte sig en dag og betale lidt ekstra - og stadig modtage det kommunale tilskud.
Borgere som er visiteret til at modtage tilskud til levering af deres måltider kan fra 1. januar 2003 frit vælge mellem godkendte leverandører i deres kommune. Den lokale kro eller det lokale cafeteria kan søge om godkendelse hos kommunalbestyrelsen i den eller de kommuner, hvis madservice modtagere de ønsker at betjene.
Detaljerne er anført i lovbekendtgørelse nr. 755 af 9. september 2002, der kan hentes fra den nye hjemmeside www.fritvalgsdatabasen.dk og jeg vil derfor nøjes med at kommentere den nye lov og de muligheder, der - efter min mening - er for lokale spisesteder og cateringfirmaer.
Kommunerne skal fra 1.december og senest 1. januar offentliggøre deres kvalitets- og priskrav samt oplysninger om godkendte leverandører. Socialministeriet har etableret fritvalgsdatabasen, hvor kommunerne elektronisk skal indberette pris- og kvalitetskrav samt oplysninger om de leverandører, der er godkendt til at levere ydelser. Det gælder udover madservice også personlig praktisk hjælp til borgere, der er visiterede af de kommunale myndigheder til madservice og hjælp.
Nye leverandører, som ønsker at blive godkendt til den kommunale madservice, skal ligestilles konkurrencemæssigt med kommunens nuværende leverandører - hvad enten de er kommunale eller private.
En lokal restauratør eller et lokalt cateringfirma skal blot godkendes i én kommune for at opnå godkendelse i andre kommuner. Kommunalbestyrelsen kan altså ikke umiddelbart afvise en leverandør, der allerede er godkendt i en anden kommune.
Der er i bekendtgørelsen nævnt to særlige forhold, der gør sig gældende for godkendelse af leverandører til samlet madservice (med udbringning) hhv madservice uden udbringning:
For det første kan kommunalbestyrelsen ikke fastsætte kvalitetskrav, der betyder, at alle leverandører skal benytte den samme produktionsform. Der kan således ikke stilles krav om, at alle leverandører skal levere fx frostmad, kølemad eller varm mad.
For det andet kan der ikke stilles krav om, at alle leverandører skal kunne tilbyde samlet madservice. Leverandører, der opfylder de generelle krav til madservice, kan også blive godkendt, hvis de alene tilbyder madservice uden udbringning. Hvis leverandøren ikke kan tilbyde udbringning til modtagerens eget hjem, betyder det, at leverandøren kun vil kunne vælges af modtagere, som selv kan sørge for at hente maden eller kan komme og spise maden hos leverandøren (fx plejecenter eller en kro).
I bekendtgørelsen står der bl.a.,at alle leverandører, der godkendes til at levere madservice, skal kunne tilbyde modtagerne et måltid (fx en hoved- og biret) i overensstemmelse med kommunens priskrav. Det betyder, at alle godkendte leverandører skal tilbyde mindst et måltid, hvor modtagerens egenbetaling svarer til egenbetalingen ved valg af den kommunale leverandørs tilbud. Dermed sikres det, at alle modtagere - uanset valg af leverandør - tilbydes et måltid med den samme egenbetaling.
Samtidig skal alle leverandører have mulighed for at tilbyde andre måltider eller menuer. For disse måltider vil det kommunale tilskud være uændret, mens egenbetalingen kan variere. Modtageren kan med en ændret egenbetaling få mulighed for at få særlige ønsker opfyldt.
Priskrav til leverandører af madservice svarer til de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger, som den kommunale leverandør har ved leveringen af ydelsen. Det betyder, at den kommunale leverandør skal prissætte den madservice, som de leverer. Socialministeriet har udarbejdet en vejledning om prissætning af personlig og praktisk hjælp herunder madservice med det formål at hjælpe kommunerne med en kvalitets- og prismodel. Det er for at sikre et metodisk grundlag for at udregne priser på ydelserne. Det betyder også, at kommunerne skal medtage alle relevante omkostninger i forbindelse med den nuværende produktion og distribution af mad. Det gælder fx de indirekte omkostninger og fællesomkostninger som administration, IT, andel af fælles ledelse, udgifter til husleje/bygninger, vedligeholdelse, afskrivning og øvrige finansudgifter.
I de tilfælde hvor der ikke på tidspunktet for udregningen af priser er en kommunal leverandør, vil priskravet være de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved den eller de private leverandører, kommunalbestyrelsen har indgået kontrakt med.
Yderligere oplysninger
www.fritvalgsdatabasen.dk
www.udbudsportalen.dk
www.kokkenanalysen.dk
Bjørn Nakskov Petersen, Penta Partners, er uddannet hotel- og restaurantmand og har flere års erfaring fra ind- og udland med catering og serviceledelse. Bjørn Nakskov Petersen er medlem af Foodservice Consultants Society International. Et medlemskab der kun er muligt ved løbende dokumentation af professionel udvikling og uafhængighed over for FCSI.
