Messecenter Herning 
På den traditionsrige Landsmejeriudstilling, som fandt sted i Messecenter Herning i dagene 6. og 7. november, var der deltagelse af næsten 1.200 forskellige mejeriprodukter fra Danmark, Norge, Sverige og Island. Det gør ifølge arrangørerne udstillingen til verdens største af sin art. Alle produkter bedømmes og alle besøgende - primært fagfolk og ansatte i mejeribruget - kan smage og vurdere samtlige produkter.

Brabrand Mejeri løb med danmarksmesterskabet inden for kategorien bedste blandingsprodukter. Mejeriet, der er en del af Arla koncernen, vandt med en Gaio med hindbær. Endvidere sikrede Arla Foods sig endnu tre DM-titler, idet Holstebro Mejeri vandt for bedste smør, Hobro Mejericenter for en A38 i kategorien konsumprodukter og Års Mejeri inden for oste med en 45+ Emmenthaler på 200 g.

Kun Thise Mejeri formåede at bryde Arla''s sejrsrække ved at sikre sig den nyindstiftede konceptpris for et jerseymælkskoncept bestående af yoghurt, skummet- og letmælk samt oste.

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 
Hvilket discountsupermarked handler du oftest i?