Forliget om EU's landbrugspolitik, som blev opnået i nat, må betegnes som brugbart i henseende til landenes forskellige interesser.
Men forliget er desuagtet en tilkendegivelse til de nuværende EU lande om, at de skal belave sig på helt andre konkurrenceforhold for deres landbrug - og muligvis også for andre erhvervssektorer - end de kender til i dag.
Oppositions partierne til regeringen er skarpe i deres kritik af landbrugsforliget, og fx Det Radikale Venstre betegner ligefrem landbrugsforliget som et forlig, "hvor forskellige landbrugsministre har haft mere travlt med at hyppe deres egne nationale kartofler fremfor at skabe en fælles europæisk landbrugspolitik til gavn for forbrugerne, ulandene og miljøet". Værre fordrejninger skal man lede længe efter.
Tidligere landbrugsminister Henrik Dam Kristensen (S) og til dels nuværende landbrugsminister Mariann Fischer Boel (V) er med rette betænkelige ved, at de nye øst- og centraleuropæiske lande, der bliver optaget i EU, får 100 procent del i de nuværende kvoter.
Men når store fordele for disse lande først kommer frem nu, må det vel skyldes, at politikerne tidligere har underspillet realiteter, som de principielt udmærket kendte til, for at skabe forståelse i befolkningen for de nye landes optagelse.
Ugebrevet MEALS har gennem flere år skrevet en del artikler, som pegede på, at fremtidens førende landbrugslande vil være nogle andre, end vi kender til i dag. Men det kommer man uden tvivl til at høre meget mere om i de kommende år.
Reformen introducerer afkobling af den direkte støtte. Det betyder, at store dele af støtten ikke længere bliver bundet til bestemte produktioner i form af hektarstøtteordninger og dyrepræmier, men gives uden produktionsbindinger.
Andre centrale elementer i reformen er overflytning af midler fra den direkte støtte til landdistriktspolitikken, krav om hensyn til miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd samt et prisfald på mælk.
"Afkobling af støtten er vigtig for etablering af en bæredygtig og markedsorienteret landbrugsproduktion. Derfor lægger jeg vægt på, at det er lykkedes at afkoble væsentlige dele af støtten, så landmanden tilskyndes til at indrette produktionen efter markedsmekanismerne og forbrugernes ønsker.
Reformen er ikke så vidtgående, som jeg kunne ønske. Alle EU-landene har måttet give køb på mærkesager, og der er taget hensyn til landmænd i særligt sårbare områder.
Alligevel har vi opnået et kompromis, som er udtryk for et kursskifte, og jeg er ikke mindst glad for, at vi får en reform, der sikrer mere hensyn til miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd, og at det lykkedes at få opfyldt et dansk ønske om, at midlerne til landdistriktspolitikken kan anvendes til innovation.
Endelig er det væsentligt, at EU nu har et bedre grundlag som udgangspunkt i WTO-forhandlingerne”, siger Fødevareminister Mariann Fischer Boel.
EU’s landbrugsreform indfører krav om hensyn til miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd som betingelse for at opnå støtte (= aftale om cross compliance). Rådet har også vedtaget, at en vis procentdel af midlerne ( 3% i 2005 stigende til 5% i 2007) skal flyttes fra den direkte støtte over til landdistriktspolitikken, hvor der blandt andet gives tilskud til miljøvenlig produktion. På miljøsiden er det desuden besluttet at reducere kravet om mindstemål for braklagte arealer. Det betyder, at braklægning kan anvendes til at beskytte bræmmer langs vandløb og rundt om søer.
Se Fødevareministeriets oversigt over reformens forskellige elementer (pdf-dokument)
