De fleste ved, at fornuftig levevis kan være med til at reducere forekomsten af mange sygdomme, og i denne forbindelse er kost et meget vigtigt område, som kan reducere mange sygdomme som fx hjerte-kar, kræft, diabetes, fedme, osteoporose m.v.
Kostvaner afhænger næsten altid af den enkelte persons eget valg, hvor især manglende personlig karakter - men også kulturelle påvirkninger, smag, præferencer, socialøkonomiske og miljøbetingede faktorer - spiller ind.
Der er netop kommet en situationsrapport om Europa Komissionens indsats på ernæringsområdet i Europa. Rapporten er i det store og hele en gentagelse af kendte kostråd, så det tyder på, i betragtning af de store resurser der er anvendt på rapporten, at kostrådene er udtømt.
I en oversigt i rapporten på sytten punkter på sandsynlige sammenhænge mellem visse sygdomstilstande og kostbetingede risikofaktorer nævner den ikke underernæring. Der fokuseres i punkterne om fedme og -relaterede foranstaltninger til at modvirke fedme. Emnet er vigtigt, men i betragtning af, at underernæring på kort sigt er betydeligt farligere end fedme, så er det ikke alsidig information, at rapporten blandt sytten "kostrigtige" punkter ikke medtager en så afgørende faktor.
I rapporten findes et skøn over, hvor meget dårligt helbred, handicap og alt for tidlige dødsfald belaster EU, og tillige sætter procenter på, hvilke faktorer der er de vigtigste årsager til denne sygdomsbelastning. Det skønnes, at kostrelaterede faktorer udgør 10% af den samlede sygdomsbelastning:
- Overvægt 3,7%
- For lidt frugt og grønt i kosten 3,5%
- For mange mættede fedtsyrer i kosten 1,1%
- For lidt motion 1,1%
Alene disse faktorer tegner sig for en større andel af sygdom og dårligt helbred end tobaksrygning, som udgør 9 %.
Siden 1994 har Ugebrevet MEALS adskillige gange bragt artikler og statistikker om helbredsforringende livsstil. De fire værste har hver gang i denne rækkefølge været: Kost, tobak, alkohol, sport.
